Hvor meget zink og kobber er der i fuldkorn?

MAD – Spis mere fuldkorn lyder rådet fra blandt andre Venstres sundhedsordfører. Men sundhedseffekten er usikker, for vi kender ikke indholdet af tungmetaller som zink og kobber. De officielle tal er dybt forældede.

De data, der i findes i Fødevaredatabanken om kornets indhold af tungmetallerne zink og kobber er mere end 25-30 år gamle, og er nu helt irrelevante. Foto: Søren Wium-Andersen

TUNGMETALLER
Af Søren Wium-Andersen, biolog

Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann slår Frederiksborg Amts Avis 12. januar et slag for at øge anvendelsen af fuldkorn i kosten, da der er en række gevinster ved at spise mere fuldkorn. Jane Heitmann nævner her specielt havregryn og rugbrødslagkager.

Jeg vil håbe, at sundhedsordførerens anbefalinger hviler på en ny viden om havregryn og rugkerner. For jeg savner oplysninger om disse produkter og specielt deres indhold af zink og kobber, som kan være et sundhedsproblem.

Dette ikke mindst, fordi svineindustrien anvender kobber og zink i meget store mængder for at forbedre tilvæksten hos svinene. Det var et forhold, jeg allerede nævnte i et indlæg i Frederiksborg Amts Avis i 2014 med titlen: »Uvidenhed om fødevarer«.

Efterfølgende skrev fødevareministeren til mig i et brev »at et projekt om kobber og zink i danske afgrøder indgår som et af de projekter, det er foreslået, at Fødevarestyrelsen skal prioritere i 2015«.

Oplysninger fra 1984
Men nu tre et halvt år efter, at jeg modtog dette brev fra ministeren, kan jeg konstatere, at oplysningerne i Fødevaredatabanken om indholdet af kobber i »ikke berigede havregryn« ikke eksisterer, mens oplysninger om zink er fra 1992. Det vil sige reelt inden landbruget begyndte at tilsætte zink til svinefoderet. Oplysningerne om indholdet af zink og kobber i »hele og knækkede rugkerner« er fra 1984!

Dette på trods af, at vi nu ved at:

  • Zink og kobber ophobes i jorden og ikke kan nedbrydes.
  • Over 220.000 hektar landbrugsjord indeholder bekymrende mængder af zink.
  • EU har forbudt svineindustrien at anvende zink til medicinsk brug dog først om 4½ år og
  • EU/EFSA herudover forventer at reducere de tilskud af såvel kobber og zink forbindelser, som tilsættes foderet til svin.
  • 27 procent af gylleprøver analyseret i 2015 havde et så højt indhold af kobber og zink, at gyllen ville være blevet kørt direkte på en kontrolleret losseplads, dersom det havde været slam fra et renseanlæg. Nu blev det i stedet spredt på marker, hvorfra vi henter vore fødevarer.
  • Grænseværdierne for indholdet af zink- og kobber er overskredet i en række vandløb i henholdsvis 73 procent og 33 procent af de undersøgte prøver ifølge en Novana rapport fra 2015.

Spørgsmål til Venstres sundhedsordfører
Alle disse forhold viser, at myndighederne slet ikke har styr på svineindustriens anvendelse af hverken kobber eller zink.

Kan Venstres sundhedsordfører ikke forklare, hvorfor de foreslåede analyser af kobber- og zinkindholdet i basisfødevarer ikke er blevet gennemført? Er det fordi regeringen prioriterer svineproduktion over folkesundhed og miljø? Såvel kobber som zink er nødvendige grundstoffer, men i for store mængder er de direkte skadelige.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: