Hvert sekund mister en dansk gris sin hale
LANDBRUG – Det er ulovligt at halekupere smågrise rutinemæssigt. Alligevel får 97 procent af alle danske grise klippet halen af. Men forbrugerne vil hellere vil have grise med haler end billigt svinekød i køledisken.
Selv om grisene kun er få uger gamle, er halen allerede skåret af. Foto: Colourbox
I de industrielle svinestalde halekuperes over 30 millioner svin hvert år, hvilket svarer til, at der hvert sekund er en gris, som mister sin hale. Begrundelsen for halekuperingen i den industrielle svineproduktion er, at produktionsomkostningerne skal holdes nede, og at grisene ellers vil bide i hinandens haler.
En ny undersøgelse foretaget af Epinion for Dyrenes Beskyttelse viser dog, at to ud af tre danskere (67 procent) synes, at forholdene skal ændres, så grisene ikke bider hinanden i halerne, også selv om svinekød vil stige i pris.
- Jeg tror reelt, vi er ved en skillevej, hvor rigtig mange hellere vil have dyrevelfærd i deres indkøbskurv end grise, der er blevet presset og skåret til for at passe ind i en industriproduktion, der ikke tager hensyn til deres behov, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
LÆS OGSÅ: Tre ud af fire: Danske grise har det for dårligt
Ny undersøgelse: Grise kan beholde deres haler
Når det kommer til argumentet om, at grisene får klippet halen af for deres egen skyld, så de andre grise ikke bider i den, så er den begrundelse heller ikke reel, mener Britta Riis.
- Halebid mellem grise sker, fordi dyrene er stressede og lever under pressede og unaturlige forhold. Halebid skal ikke bekæmpes ved at klippe halerne af grisene, det skal bekæmpes ved at indrette forholdene i svinestalden, så de tager hensyn til grisens behov, siger hun.
0,65 kvadratmeter pr. dyr
I dag har industrielle grise på 100 kg kun krav på 0,65 kvadratmeter pr. dyr, og de har ingen krav på halm – kun rode- og beskæftigelsesmateriale, der ofte består af et par træklodser eller trælister, som en flok grise skal deles om.
Det har længe været kendt, at især halm er godt mod halebid, og at pladsen også spiller ind. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at halebid kan forebygges i lige så høj grad som ved halekupering blot ved at give grisen 1,2 kvadratmeter plads og 150 gram halm om dagen.
Selv om det vil betyde stigende produktionsomkostninger, så viser Dyrenes Beskyttelses undersøgelse, at forbrugerne prioriterer grise med haler over lave priser. Ifølge den samme undersøgelse vil halvdelen af forbrugerne endda gå så langt som, at svinekød fra halekuperede grise helt skal fjernes fra kølediskene.
FAKTA om halekupering
- Halekupering er et indgreb, der typisk udføres, når grisen er to-tre dage gammel.
- Med en elektrisk halebrænder klipper landmanden cirka halvdelen af dyrets hale af.
- Det gør ondt på grisen. Halekupering fører desuden til ændringer i halestumpens nerveender, og at dette øger risikoen for smerter i resten af grisens liv.
- Halekupering udføres for at undgå halebid, som forekommer, når grisene i stalden er stressede.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse
FAKTA om dyrevelfærd i den industrielle svineproduktion
De fleste forbinder et godt griseliv med, at dyrene kan komme udenfor, og at de kan udfolde deres naturlige adfærd. Det kan de ikke i den danske svineindustri, hvor der er store problemer med dyrevelfærden, blandt andet:
- 97 pct. af alle grise får klippet halen af. Det svarer til 82.000 om dagen eller én hvert sekund.
- 98 pct. af alle hangrise kastreres. I Danmark foregår kastration uden bedøvelse men med efterfølgende smertelindring. Mere end 40.000 om dagen, eller én hvert andet sekund. Over 15 millioner om året
- Mere end hver sjette so gennemfører ikke det planlagte produktionsliv men aflives eller findes død i stalden.
- Dagligt dør ca. 24.000 pattegrise, primært døde under fødsel, eller af kulde, tørst eller ved at blive klemt af soen.
- Pattegrise tages fra deres mor længe før deres immunforsvar og fordøjelse er klar til det. Det giver diarré, hvilket kræver store mængder antibiotika at behandle.
- En tredjedel af slagtesvinene og halvdelen af søerne når at udvikle mavesår, inden de kommer til slagteriet. Desuden dør en del af akut blødende mavesår.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse
