Hver bid du spiser har effekt et andet sted på Jorden
MAD – Hver gang vi tager en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af kloden, skriver Kirsten Skaarup. Aldrig tidligere har der været så meget medvind for bæredygtig og plantebaseret mad som i 2018, og den trend vil blive endnu stærkere i 2019.
Kirsten Skaarups mad er en fryd for øjet. God mad skal laves med omhu og kærlighed, mener hun.
Af Kirsten Skaarup, forfatter
Nytåret kalder på eftertanke og gode ønsker for det nye år. Det er et godt tidspunkt at sige tak for året, der gik, og skyde sine ønsker for det nye år af sted. Jeg vil først og fremmest sige en stor tak til jer, der følger med her. Det er enormt animerende og inspirerende, at I har lyst til at afprøve mine opskrifter.
Maden er en passion for mig. Derfor er det en stor glæde at kunne dele den med jer. Jeg får rigtig mange kærlige hilsener og søde tilkendegivelser. De rører mig dybt og betyder, at jeg arbejder med endnu større glæde, lyst og energi. Jeg tror på, at vi sammen kan gøre verden grønnere.
Tak til jer alle sammen – og mange ønsker om et rigtig dejligt nyt år. Et år hvor det vil lysne endnu mere for den plantebaserede mad. Aldrig tidligere har der været så meget medvind for bæredygtig mad som i 2018, og den trend vil blive endnu stærkere i 2019.
Det er meget lykkeligt – men også meget sørgeligt, fordi det hovedsagelig sker på baggrund af det faktum, at vi har ødelagt jordens sårbare klima. Og personligt føler jeg stor sorg over, at det sjældent er produktionsdyrenes lidelser, der driver folk til at ændre spisevaner. Man lad os alligevel glæde os over, at det går i den rigtige retning.
Vi skal helt ud til kanten
Det er ærgerligt, at vi skal helt ud til kanten, før vi begýnder at indse, hvad vi har gang i. Siden middelalderen, ja faktisk meget tidligere, har vi afskåret os mere og mere fra naturen. Og nu har vi nået et trin, hvor mange slet ikke fornemmer nogen forbindelse til jorden ,og alt hvad den giver os.
Faktisk er det jo sådan, at vores klode kan forsyne os med alt, hvad vi har brug for: fødevarer, rent vand og ren luft. Hvis vi altså behandler den med kærlighed. Det har vi ikke gjort, vi har været grådige, og nu må vi betale regningen.
Jeg ønsker mig i 2019…
Mit ønske for det nye år er, at alle mennesker vil begynde at tænke over ethvert forbrug, der belaster kloden. Har vi virkelig brug for den dér fjollede plasticdims fra Kina, og kan vi ikke tage cyklen eller bussen i stedet for at køre i bil?
Når det handler om spisevaner, ønsker jeg, at vi vil gøre op med os selv, om vi vil købe og spise fødevarer, der er frembragt med store lidelser for levende væsener og levende natur. Og når jeg siger tænke over, mener jeg at tage sig tid til at sætte sig ind i, hvordan det, vi vælger at købe, er fremstillet. Hvad er omkostningerne for miljøet, dyrene, vores medmennesker, naturen, kloden…
Det hænger ikke sammen
Vi vil desværre se, at det ikke hænger sammen. Hertil skal lægges de enorme økonomiske omkostninger, som vores tankeløse færd på jorden indebærer.
Vi må gøre op med os selv, om vi vil støtte fødevarer, der er blevet til på grundlag af afbrænding af regnskov, fordrivelse af fattige bønder og sult i den tredje verden, fordi der skal dyrkes foder til vores dyr i den vestlige verden?
Vil vi støtte transporten af dette foder fra den anden side af kloden? Vil vi acceptere, at der skal sendes 10 kg planter gennem dyrene for at få 1 kg kød? Planter, der kunne have mættet mange sultende mennesker. Vil vi støtte mishandlingen af milliarder af dyr? Det er mit håb, at mange vil indse, at vi er kørt helt af sporet, når det handler om dét, vi spiser.
Hver gang vi tager en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af kloden.
Jeg ønsker mig allermest…
At vi indser, at vi ikke etisk har lov til at producere de over 30 millioner grise, som vi gør i Danmark.
Det er langt fra første gang, jeg nævner dette skamfulde faktum, og jeg forstår, hvis nogle tænker, at nu er det igen hende den frelste, der er ude med riven. Derfor er jeg ekstra glad for at kunne citere journalist Sune Gylling Æbelø, som i et debatindlæg i Politiken 30. december 2018 skriver, at historien vil rejse en skamstøtte over vores konventionelle griseproduktion.
Kirsten Skaarup har været vegetar i 40 år og udgav i 1980 sin første vegetarkogebog »Vegetariske festmiddage, der udkom i syv oplag. Siden har hun udgivet over 25 bøger om mad med et væld af opskrifter og tips til, hvordan man kan spise mere grønt og plantebaseret mad. Foto: Rosinante
Når jeg gerne vil citere Æbelø, er det fordi, han er en helt almindelig kødspiser af produkter fra dyr, der er produceret økologisk. Jeg mener, hans ord har ekstra stor vægt, fordi han ikke er plantespiser. Sune Gylling Æbelø skriver blandt andet:
Kædereaktion af tortur og mishandling
»Konventionel dansk griseproduktion er en kædereaktion af tortur og mishandling af højt intelligente dyr, og der findes for oplyste mennesker ingen etisk forsvarlig undskyldning for at købe produkter heraf.« Og videre …
»24.300 pattegrise dør hver dag af kulde, tørst eller ved at blive klemt ihjel af soen. 9 mio. grise om året dør som spildprodukt i kødindustrien. Det svarer til antallet af indbyggere i Østrig.«
Og Æbelø fortsætter med at opremse de utallige andre måder, vi torturerer grise på.
Så ja tak til en skamstøtte over dansk konventionel svineproduktion. Men allerhelst: brug det nye år til at bede alle grisespisere, du kender, om at tænke over, om de fortsat vil støtte denne mishandling.
Kirsten Skaarup er forfatter og madskribent. Hun har været vegetar i 40 år, er en ivrig forkæmper for mere plantebaseret mad og har bl.a. skrevet bestselleren »Vegetarisk køkken«. Du kan finde flere opskrifter på kirstenskaarup.dk.
