Hvad gør man, når naboen er ligeglad med klimaet?
KLIMA – Du forsøger at leve så klimavenligt som muligt, men din nabo er pisse ligeglad. Han elsker gode bøffer, tager på weekend-tur til Italien med konen. De har hver sin dieselbil og fløj til Bali på ferie. Beskat klima-skadelig adfærd, foreslår Majken Eg Bilslev-Jensen.
Hvad gør man, hvis naboen er ligeglad med klimaet? Billedet er fra en klima-demonstration i Genova i Italien september 2014. Foto: Avaaz
KOMMENTAR
Af Majken Eg Bilslev-Jensen, studerer miljøøkonomi
og har tidligere arbejdet i den finansielle sektor
Her går du og bekymrer dig om klimaet. Du forsøger at leve så klimavenligt som muligt. Din sidste ferie var i Danmark, i stedet for flyrejsen til Spanien. Du spiser ikke længere oksekød. Du cykler på arbejde.
Og så er der din nabo. Han er pisse ligeglad. Selvfølgelig er det ikke ham, der skal ændre noget i hans liv. Det er kineserne. Han fløj til Bali på hans sidste ferie, udover de mange weekendture til Italien med konen. De elsker gode bøffer. De har selvfølgelig en diesel bil hver, til når de skal på arbejde. Og han køber masser af billige gadgets fra Kina.
Hvad fanden gør man med sådan en idiot? Hvordan får du forklaret ham at det er vigtigt at passe på kloden, så dine børn og børnebørn ikke lider skade? Skal man appellere til hans hjerte »tænk på børnene«? Skal man gå hårdt til ham og løfte pegefinger, sige at han smadrer livsbetingelserne for hans kommende børnebørn – og dine!
Det skal koste at forurene
Men hov, hvorfor er det dit ansvar at overtale din nabo til at passe på klimaet? Hvorfor skal du være klimamoralens vogter? Hvorfor er prisen på forureningen ikke høj nok til, at din nabo ikke både kan have to dieselbiler, æde bøffer hver dag og flyve 4 gange om året?
Hvis den var, kunne det være at han skiftede den ene bil ud med en elbil, og turen til Bali blev droppet til fordel for ferie på Sydfyn.
Derfor skal vi have fortalt politikerne at den økonomiske incitament struktur skal på plads: Det skal koste at forurene og det skal belønne sig ikke at forurene. Støt derfor dette borgerforslag:
Startdato: 11. juni 2018 – Slutdato: 08. december 2018. Antal støtter (12. august 2018): 5318
Klimaopråb
Den 11. maj 2018 lancerede 301 danske forskere et opråb, hvor de opfordrede politikerne til langt mere ambitiøs handling i kampen mod klimaforandringerne. Det er ikke kun forskerne der er bekymrede – det er den danske befolkning også. Ifølge tænketanken Concitos “klima-barometer” fra 2016 mener 86% af danskerne, at klimaforandringerne udgør et alvorligt problem. 86% er et helt overvældende flertal.
Følgende borgerforslag er et opråb fra en bekymret befolkning.
Forslaget går i al sin enkelthed ud på at sætte en pris på forurening – mere specifikt på drivhusgasser. Når der kommer en pris på udledning af drivhusgasser, vil man med ét bredt penselstrøg håndtere mange af udfordringerne ved klimaproblemerne.
Et konkret bud på handling kunne være at lægge pres fra dansk side til et forstærket samarbejde i EU om at indføre den markedsøkonomiske model kaldet “Carbon Fee and Dividend”, som er anbefalet af flere internationale klimaforskere og økonomer.
Modellen går ud på at lægge en (stødt stigende) afgift på fossile brændstoffer, mens revenuet fordeles ligeligt blandt befolkningen. Dette vil accelerere den grønne omstilling ved at øge væksten i den vedvarende energiproduktion og dirigere forbruget væk fra de mest udledningstunge produkter/aktiviteter, uden at befolkningens formue forringes.
Den del af befolkningen som har det højeste forbrug – dem som forurener mest – vil betale mest. Den del af befolkningen som har det laveste forbrug vil modtage mere i dividende, end de betaler af afgifter.
Der lægges samme afgift på importerede varer, hvis importlandet ikke selv har en pris på forurening fra drivhusgasser. Dette vil motivere andre lande til at benytte samme model og dermed virke som en katalysator til en global løsning.
Dette borgerforslag skal ses som et klimaopråb fra befolkningen med et ønske om at finde en helhedsorienteret løsning, så vi kan se fremtidige generationer i øjnene og sige: vi gjorde alt, hvad vi kunne.
Link: Du kan skriver under på forslaget på borgerforslag.dk.
FAKTA om borgerforslag
- På borgerforslag.dk kan du se, støtte og oprette forslag til noget, som du mener bør ændres i lovgivningen eller i samfundet – et såkaldt borgerforslag. For at bruge ordningen skal du have stemmeret til folketingsvalg.
- Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter et borgerforslag, kan det blive fremsat i Folketinget.
- Hvis du vil oprette eller støtte et borgerforslag, og du ikke kan eller ikke har mulighed for at bruge den digitale løsning på borgerforslag.dk, kan du i stedet bruge en blanket, som du kan hente på siden for ikkedigitale borgere eller få tilsendt fra Folketinget.
