Fødevarestyrelsen tjekker staldforhold

DYREVELFÆRD – Fødevarestyrelsen vil kontrollere, at drægtige søer og gylte går i løsdrift. Hvis landmændene ikke lever op til kravet fra EU, der trådte i kraft fra nytår, bliver de meldt til politiet.

Mange landmænd lever ikke op til nye EU-regler og risikerer bødestraf. (Foto: Colourbox)

Kravet om løsdrift i drægtighedsstalden gælder for alle stalde. Ikke kun i Danmark men i hele EU. Fødevarestyrelsen vil derfor i 2013 have fokus på overholdelse af kravene. i forbindelse med den almindelige kontrol af dyrevelffærd i svinebesætninger og har allerede udpeget ca. 200 so-besætninger til kontrol.

Alle drægtige søer og gylte skal holdes i løsdrift i drægtighedsstalden i større eller mindre grupper. Den overgangsperiode for stalde, der var i brug, da loven trådte i kraft, udløb 1. januar 2013, så kravet om løsdrift i drægtighedsstalden gælder nu for alle stalde. Ikke kun i Danmark men i hele EU, understreger styrelsen.

Kampagne om nye regler
Kravet om løsdrift i drægtighedsstalden betyder, at alle søer og gylte skal være løsgående i løsdriftssystemer senest fire uger efter løbning og indtil syv dage før forventet faring.

Derudover vil Fødevarestyrelsen i første halvdel af 2013 igangsætte en kampagne med målrettet fokus på de nye regler om løsdrift.

Hvis det ved en kontrol konstateres, at kravet om løsdrift i drægtighedsstalden ikke er overholdt, bliver landmændene som udgangspunkt meldt til politiet.

Kravet om løsdrift i drægtighedsstalden følger af EU’s lovgivning om beskyttelse af svin. Landmanden risikerer at få reduceret sin EU-støtte, hvis kravet om løsdrift ikke er overholdt.

Du finder loven her: Se lovtekst

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: