Den konservative naturforkæmper

KONSERVATIV – Natur har værdi, og alting kan ikke gøres op i kroner og øre, siger den Mette Abildgaard, der er miljøordfører for de konservative.

Mette Abildgaard: Man siger jo, at liberalister kender prisen på alt, men værdien af intet. Foto: Facebook

Man siger jo, at liberalister kender prisen på alt, men værdien af intet’.

Mette Abildgaard, der er de konservatives miljøordfører, forklarer i et interview med dagbladet Information den afgørende forskel på de konservatives og Venstres  holdning til natur- og miljøpolitik.

Når De Konservatives 27-årige miljø-, klima- og energiordfører, Mette Abildgaard skal forklare, hvorfor partiet er blevet kaldt »blå bloks grønne stemme«, henviser hun gerne til konservatismens såkaldte generations-kontrakt.

Nemlig at generationerne er forpligtede til at konservere, eller bevare, det, de har fået i arv til de kommende af slagsen, hvilket også gælder for naturen.

Den grønne stemme
For mere end et halvt århundrede siden var det den senere konservative finansminister Poul Møller, der forudså, at »røg, støj og møg« ville blive blandt de største fremtidige problemer. Sønnen, den senere miljøminister Per Stig Møller, tog i bogen Tro, håb og fællesskab hul på miljøpolitikkens muligheder og betydning for samfundet.

Og ikke mindst formåede efterfølgeren på posten, Connie Hedegaard, i 00’erne at brande De Konservative som et »grønt« parti i opposition til regeringspartneren Venstre, indtil også den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen tilsidst så lyset, skriver Information.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: