For nylig lavede fire svenske journalister et eksperiment, hvor de udelukkende levede af dåsemad i to dage. Ved forsøgets slutning var indholdet af BPA i deres urin steget med flere tusinde procent. De havde dermed langt overskredet grænseværdien for, hvor meget et menneske kan tåle hver dag.
Det samme kan nemt ske for festivalgængerne. BPA har i mange studier vist sig at virke hormonforstyrrende, og det kan få konsekvenser for dem senere i livet. Igennem mange år har man set, at fertiliteten og mænds sædkvalitet bliver forringet.
Samtidig er hyppigheden af testikelkræft, brystkræft og specielle typer af fosterskader steget, og flere drengebørn er blevet født med misdannede kønsorganer. Det er skader, som en række forskere forbinder med BPA og andre hormonforstyrrende stoffer.
Der findes forbud mod stoffet i Danmark, men der er kun i sutteflasker, tudkopper og fødevarekontaktmaterialer til 0-3 årige. I Frankrig derimod træder der et forbud i kraft i 2014 mod BPA i alle fødevarekontaktmaterialer. BPA er også på EU’s prioriteringsliste over mulige hormonforstyrrende stoffer samt på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
- Det er vigtigt, at man som forbruger ved, at der kan være hormonforstyrrende effekter ved at indtage dåsemad, -øl og –vand. Det ville være skønt at se Danmark følge trop med Frankrig, og vi har opfordret politikerne til at gøre netop det, siger Eline Aggerholm Kristensen, kemikaliepolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd.
Problemet med BPA i dåser til mad og drikke er ikke afgrænset til festivalsæsonen. Mange forbrugere bruger dåsetomater flere gange om ugen, spiser fiskepålæg fra dåse til frokost, og skyller det hele ned med varierende mængder af dåseøl og -vand.