Hokus-pokus bag omstridt landbrugspakke
GYLLEGATE – Man har vedtaget en af de største lovpakker for landbruget på grundlæggende forkerte præmisser, siger Bjørn Molt Petersen, der er tidligere forsker på Aarhus Universitet med speciale i kvælstof-modeller. Han har i en opsigtsvækkende analyse pillet det faglige grundlag for landbrugspakken fra hinanden.
Grafikken viser, hvordan kvælstof ender i vandet, hvis landmændene spreder mere på markerne, end planterne kan optage. Grafik: Danmarks Naturfredningsforening
En misvisende og grundlæggende forkert regnemodel, der systematisk resulterer i markant lavere udvaskning af kvælstof fra markerne end andre modeller.
Det var det tvivlsomme videnskabelige grundlag for Venstre-regeringens gavmilde landbrugspakke, som sidste år fjernede loftet for, hvor meget gylle og kunstgødning, landmændene måtte sprede på markerne.
Et snævert flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative indgik i december 2015 en aftale om den såkaldte landbrugspakke, som trådte i kraft i 2016.
Det er en ny opsigtsvækkende analyse fra Bjørn Molt Petersen, der afslører, at det faglige grundlag for Venstre-regeringens omstridte landbrugspakke er misvisende, og flere politikere kræver derfor landbrugspakken rullet tilbage.
Ifølge Bjørn Molt Petersen, der er cand.scient. i biologi fra Aarhus Universitet med næsten 30 års erfaring i at lave kvælstofmodeller, viser den grundlæggende regnemodel, forskerne benyttede til beregningerne i landbrugspakken, konsekvent forkerte tal.
- Man har vedtaget en af de største lovpakker for landbruget på grundlæggende forkerte præmisser, siger Bjørn Molt Petersen til Berlingske.
Han mener at have fundet så væsentlige og grundlæggende fejl i tallene bag landbrugspakken, at de påvirker konsekvensberegningerne langt mere end effekten af de kreative beregninger, der i 2016 førte til, at Eva Kjer Hansen måtte forlade posten som miljø- og fødevareminister og blev efterfulgt af Esben Lunde Larsen.
Fremstår mere miljøvenlig
- Hver af de fejlpræmisser bag landbrugspakken, som jeg har identificeret, får lovpakken til at fremstå mere miljøvenlig, end den i virkeligheden er. Det vil sige, at vi må forvente betydeligt mere kvælstof i miljøet, end de præmisser pakken blev vedtaget på, siger han til avisen.
- Nu kan jeg også konstatere, at den nuværende minister i en stribe svar til Folketinget gennem 2017 holder fast i, at regnemodellen bag landbrugspakken regner rigtigt, og at man står på endog meget sikker grund. Det er ganske enkelt forkert, siger Bjørn Molt Petersen til Berlingske.
Analysen er lavet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, som har betalt ham for det omfattende arbejde, Bjørn Molt Petersen har udført.
Indtil marts 2017 var han selv ansat på Aarhus Universitet og havde med stigende bekymring fulgt kollegernes såkaldte »myndighedsbetjening« i forhold til landbrugspakken. Men i begyndelsen af 2017 havde han fået nok og sagde op.
- Det afgørende for min beslutning var det faglige arbejde bag landbrugspakken. Det var uforsvarligt, siger Bjørn Molt Petersen til Berlingske.
- Snart kunne vi blive sat til at forberede den målrettede regulering for landbruget, og så ville vi bygge videre på de grundlæggende forkerte præmisser. Det vil jeg ikke have kædet mit navn sammen med, forklarer han til avisen.
Intet fagligt belæg
I stedet gik han til Danmarks Naturfredningsforening og indledte et samarbejde, da DN tilbød at betale ham for at få gennemregnet grundlaget bag landbrugspakken.
Også Danmarks Naturfredningsforening havde undret sig, da landbrugspakken ved hjælp af nye beregninger kunne reducere den mængde kvælstof, der bliver udvasket fra markerne og vandrer videre mod vandmiljøet. Eller med andre ord, den mængde kvælstof, som afgrøderne ikke spiser op, når de får mere kvælstofgødning. I fagsprog betegnes det som »den marginale kvælstofudvaskning«.
Med landbrugspakken blev den på papiret sænket fra omkring 33 til 18 procent. Men den nye analyse viser, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for landbrugspakkens reduktion af den marginale kvælstofudvaskning.
- Afgrøderne blev ikke lige pludselig meget bedre til at optage kvælstof. Analysen viser, at der simpelthen ikke er videnskabeligt belæg for at sænke den marginale kvælstofudvaskning som forudsat i Landbrugspakken, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Landmændene fik med landbrugspakken lov til at bruge mere gylle og kunstgødning på markerne, og begge gødningsformer indeholder kvælstof, der kan skade naturen, forklarer hun.
Kvælstof, der ikke bliver optaget af planterne, forsvinder ikke blot ud i det blå, men udvaskes til fjorde og kystvande, hvor de mange næringsstoffer kan få algerne til at blomstre op og lede til iltsvind og fiskedød.
Kvælstoffet havner også i grundvandet, omdannet til nitrat, der er farligt i for store mængder i drikkevandet.
Lavere indsatsbehov
Med landbrugspakken lempede regeringen og dens støttepartier de generelle begrænsninger på brugen af gylle og gødning, man begyndte på helt tilbage i 1980´erne med de første store miljø-handlingsplaner for landbruget.
I stedet skulle begrænsningen af kvælstoftildelingen i landbruget ske målrettet i områder, der er særligt sårbare overfor kvælstofnedsivning. Det vil i praksis sige marginaljorde og og sandjorde.
Men med vedtagelsen af landbrugspakken besluttede man også at sænke tallene for marginaludvaskningen. Ved at sænke kvælstofudvaskningen fra planternes rodzone, så opnåede regeringen og partierne bag landbrugspakken, at behovet for at mindske udledningen af kvælstof fra landbruget blev markant lavere.
Det endte med en målsætning om, at kvælstofudledningen frem mod 2021 skal sænkes med 3.650 tons. Havde man ikke besluttet at sænke marginaludvaskningen – og altså kørt videre med den hidtidige videnskabelige opfattelse af marginaludvaskningens omfang – så ville indsatsbehovet have været i omegnen af 3000 tons større pr. år.
- Det er en skandale og en hån mod vores natur og miljø, at landbruget har fået lov at bruge mere gødning, på et grundlag, der nu viser sig at være videnskabeligt forkert, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Må indgå i forhandlinger
Hun opfordrer politikerne til at analysens resultater kommer til at indgå i de forhandlinger om landbrugspakkens målrettede regulering, der netop nu er i gang:
- Ved at bruge en ny fejlbehæftet kvælstofmodel har man fået nedsat landbrugets kvælstofudledning og dermed behovet for at begrænse forureningen. Men vores analyse viser, at den kvælstofmodel ikke holder. Nu vil vi opfordre til, at landbrugspakkens kvælstofregnskab bliver regnet igennem igen, så der kommer et retvisende grundlag for den fremtidige målrettede regulering af landbrugets kvælstofudledning. Alle parter – både naturen, danskerne og landbruget – har krav på, at miljøregulering foregår på et videnskabeligt korrekt grundlag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Ny regnemodel brugt i landbrugspakken
Konkret blev kvælstofudledningen i landbrugspakken sænket ved at vælge en ny model til beregning af kvælstofudvaskning, den såkaldte NLES4-model. Den antog at marginaludvaskningen nu pludselig blot var 18 procent, i stedet for 33 procent som var udgangspunktet i tidligere kvælstofmodeller.
NLES4-modellen er udarbejdet på Aarhus Universitet og blev spillet ind som en del af forhandlingerne i landbrugspakken. Analysen, som Danmarks Naturfredningsforening har fået lavet, er udarbejdet af Bjørn Molt Petersen, der er tidligere forsker på Aarhus Universitet med speciale i kvælstof-modeller.
Den konkluderer, at den teoretiske udvaskning på 18 procent i NLES4-modellen ikke understøttes af forskningsresultater fra den virkelige verden.
- De forsøgsdata, som NLES4-modellen er baseret på, viser ikke, at marginaludvaskningen skulle være på 18 procent. Der er med andre ord ikke fremlagt forsøg fra den virkelige verden, der indikerer, at marginaludvaskningen pludselig kan antages at være markant lavere end vurderet tidligere, siger Bjørn Molt Petersen.
- Det er helt ny viden, vi har fået denne weekend, som følge af Berlingskes afsløringer. For det her er ikke, hvad regeringen har fortalt folketinget og befolkningen, siger Maria Gjering, miljøordfører for Enhedslisten.
Kræver landbrugspakken rullet tilbage
Både Radikale Venstre og Enhedslisten kræver nu landbrugspakken rullet tilbage.
- Det er helt ny viden, vi har fået denne weekend, som følge af Berlingskes afsløringer. For det her er ikke, hvad regeringen har fortalt folketinget og befolkningen, siger Maria Gjering, miljøordfører for Enhedslisten.
- Her har man klart givet udtryk for, at man stod på sikker grund, og at landbrugspakken ikke ville få negative konsekvenser for miljøet. Også overfor EU Kommissionen har regeringen klart tilkendegivet, at landbrugspakken ikke vil skade grundvandet eller medføre algeopblomstring og iltsvind. Vi ved nu, at den udlægning simpelthen ikke passer, fastslår hun.
- De nye beregninger viser, at landbrugspakken kan betyde forurening af vores drikkevand, og den kan betyde alvorlig forringelse af miljøtilstanden ved vores havområder – altså at vi igen vil opleve algeopblomstring, iltsvind og fiskedød. Det gør pakken i strid med internationale miljøregler og dermed ulovlig. Men det gør den først og fremmest fuldstændig uacceptabel for os allesammen. For vores drikkevand og vores havmiljø skal ikke sættes på spil, for at en gruppe landmænd kan tjene en smule ekstra penge, lyder det fra Maria Gjerding.
LÆS OGSÅ: Andre artikler om Landbrugspakken
