Hestepærer bliver til danske svampe
ØKOLOGI – Mange af os spiser flere svampe til maden, og salget er steget markant i Danmark gennem de seneste år. Men flere og flere svampe bliver importeret fra udlandet, og der er stor forskel på, hvordan de produceres.
Omkring halvdelen af de danske svampe dyrkes økologisk.
Champignon, portobello og kejserhatte. Danske forbrugere elsker svampe, men med den nuværende nattefrost er de danske skovbunde efterhånden rømmet for svampe.
Nu må vi til supermarkedet for at få friske svampe, men her er det ikke nødvendigvis nemmere at finde frem til gode svampe af høj kvalitet, fortæller Anne Fabricius, der er konsulent i brancheorganisationen Dansk Gartneri.
Ifølge hende dyrkes omkring halvdelen af de danske svampe økologisk, og andelen er stigende.
Men størstedelen af de svampe, vi køber herhjemme, er hverken danske eller økologiske . De er importeret fra blandt andet Polen, hvor der er helt andre dyrkningsmetoder i brug, og det betyder, at der er stor forskel på danske og udenlandske svampe.
Svampe sprøjtes ikke i Danmark
Danske grønsager indeholder rester af sprøjtegift, men færre rester end frugt og grønt fra andre lande. Men særligt når det kommer til svampe, er der stor forskel på, hvordan produktionen bliver grebet an, fortæller Dansk Gartneri.
De danske svampeavlere arbejder nemlig med anderledes dyrkningsmetoder, der giver mulighed for at dyrke svampene uden brug af kemikalier og pesticider.
På de danske svampegartnerier bliver svampe dyrket i moderne omgivelser, hvor der er stort fokus på hygiejne. Det er en standard, der er langt fra mange udenlandske gartnerier, hvor man nogle steder blandt andet overfladebehandler svampene, så de holder den hvide farve.
Vi skal vinde på kvalitet
- I Danmark kan vi ikke konkurrere på prisen med de udenlandske producenter. Så vi må gøre noget andet i Danmark: Vi må konkurrere på kvalitet. Vi dyrker ganske enkelt pesticidfri svampe i Danmark, siger Jens Christian Hansen.
Han er svampeavler i Lundby ved Præstø og er én af de få svampeproducenter, der er endnu er tilbage i Danmark efter, at særligt gartnerier i Østeuropa har udkonkurreret danske svampeavlere på prisen.
Hans gartneri, Tvedemose Champignon, er ét ud af kun tre tilbageværende svampegartnerier i Danmark. I 2000 var 28 danske svampegartnerier, men i dag er de 25 lukket.
Den udvikling skyldes primært, at champignon er et særdeles arbejdskraftkrævende produkt, og derfor har mange danske producenter ikke overlevet konkurrencen fra særligt Polen.
Sundt bidrag fra 1.000 heste
På gartneriet i Lundby har man trods den hårde konkurrence fra øst valgt at satse på højere kvalitet med mere hygiejniske produktionsmetoder og ingen pesticider. Her producerer man svampene på hestegødning fra 1.000 heste om ugen, leveret fra rideskoler og stutterier på hele Sjælland.
- Vi bruger ikke pesticider i produktionen af svampe, som man ofte gør i udlandet. Det er simpelthen røget ud af produktionskulturen herhjemme, og det hænger sammen med, at vi har høj fødevaresikkerhed i Danmark og en stor viden på området, forklarer Jens Christian Hansen.
To ugers vækstperiode
Champignonernes vækstdage er kun to uger, og det begrænser udviklingen af sygdomme.
- For 30 år siden var vækstdagene 60-90 dage, og sprøjtemidler var nødvendige for at holde sygdomme væk. Det ser vi helt bort fra i dag, fortæller Jens Christian Hansen.
Hvis man vil være på den sikre side som forbruger, skal man gå efter at købe dansk, pointerer Anne Fabricius, som er konsulent i Dansk Gartneri.
- Danske grønsager indeholder færre pesticidrester end grønsager fra noget andet land i verden. Særligt i forhold til den danske svampeproduktion, er vi specialister i at dyrke helt uden brug af pesticider, siger Anne Fabricius.
