Her er otte målrettede miljøtiltag, der virker
KOMMENTAR – Nu er den nye landbrugspakke blevet godkendt med det resultat, at øgede mængder af næringsstoffer vil finde vej ud i åer, søer og fjorde. Derfor er der behov for, at anvendelsen af den målrettede miljøregulering af landbruget ikke forsinkes yderligere.
Fremtidens miljøregulering skal være målrettet, og den skal være baseret på en vurdering af det lokale behov for indsats, fremgår det af landbrugspakken. Her er det Skjern Ådal. Foto: Colourbox
Søren Wium-Andersen, biolog, cand.scient.
Formanden for Kommunalteknisk Chefforening, KTC, fremlagde forleden på Altinget otte forslag til Rasmus Jarlov til en målrettet miljøregulering. Forslag som på det korte sigt kan reducere den øgede næringsstoftilførsel, der bliver resultatet af den nye landbrugspakke.
De otte forslag er:
- Udtagning af lavbundsarealer og vandløbsnære arealer
- Genindførelse af engangserstatning som betalingsmiddel i vådområdeprojekter
- Græsning og naturpleje
- Efterafgrøder
- Vådområder og Minivådområder
- Intelligente randzoner
- Reduceret grødeskæring eller ophør af grødeskæring i vandløb gennem områder med ekstensiv landbrugsproduktion
- Jordfordeling
Der er alt i alt en udmærket oversigt over nogle effektive virkemidler til den meget hastende og tiltrængte ‘målrettede miljøregulering’, som her er fremlagt af KTC, da de tidligere har vist deres værdi i praksis.
Men hvorfor peger KTC ikke også på de retentionskort se: (National kvælstofmodel), som er udarbejdet af GEUS, og som viser, hvor nedsivningen af kvælstof er størst?
Eller GEUS seneste publikation: Nitratpåvirkning ved mergødskning i 2016-18
Der savnes også en henvisning til det ‘Blå Danmarkskort’ se: (Aftale om Fødevare- og landbrugspakke), der findes på sidste side i den aftale, som de blå partier indgik den 22.12.2015.
Det i aftalen viste kort mangler ganske vist den mørkeblå farve på en række af vandoplandene, der er stærkt belastede som Nissum Fjord og dele af Limfjorden. Men når disse fejl er rettet, er der ikke længere behov for lange diskussioner om, hvor der skal ske betydelige lokale reduktioner i de gødningsmængder, som landbruget nu må udbringe.
Svarene på, hvor der skal gødes mindre, vil let kunne gives gennem en kombination af GEUS publikationerne og det korrigerede ‘Blå Danmarkskort’, samt de her fremlagte forslag fra KTC.
At retentionskortene fra GEUS måske skal udbygges i dele af landet forhindrer vel ikke, at GEUS kortene kan anvendes i de områder, hvor kortene allerede er validerede.
