Henrik Studsgaard ny chef i nyt grønt ministerium

NAVNE – Henrik Studsgaard bliver ny chef for grønt fusionsministerium.

Henrik Studsgaard bliver ny departementschef for Miljø- og Fødevareministeriet. Foto: Claus Bjørn Larsen

Henrik Studsgaard, der var departementschef Miljøministeriet, som nu bliver nedlagt, overtager stillingen som departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, meddeler landets nye statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Sammenlægningen af Miljø- og F’ødevareministeriet vækker jubel i landbruget, som håber på et endeligt opgør med snærende regler og embedsmænd, der spænder ben for større produktion i landbruget.

Chef siden 2013
Henrik Studsgaard har siden februar 2013 været departementschef i Miljøministeriet. Han kom fra en stilling som direktør i Geodatastyrelsen og har tidligere været direktør for Center for Koncernforvaltning og afdelingschef i departementet – begge stillinger i Miljøministeriet, hvor han har været ansat siden 2004.

Før sin ansættelse i Miljøministeriet var Henrik Studsgaard direktør i Dansk Skovforening, Afdelingschef i Folketingets Administration og Forstander på Skovskolen i Nødebo.

Henrik Studsgaard er uddannet jurist, skov- og landskabsingeniør samt HD i finansiering.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: