Helle er fin i dag

Digteren Bo Lille læser et af sine digte op.

DIGT – Af Bo Lille fra digtsamlingen “Vi står solidt plantet” (Landbrugets Kulturfond)

Helle er fin i dag
I stram nederdel høje hæle
og sorte nylonstrømper
Hun får besøg af Me Jiabao
som kommer fra Kina
og har en stor pengepung
og en sur lille kone

På sine høje hæle
virker Helle meget større
end Me Jiabao
Og flot er hun også
Helle som hun står dér
med en lille tyk kineser
og hans store følge

Helle er fin i dag
I stram nederdel høje hæle
og sorte nylonstrømper
får hun besøg af Me Jiabao
som skal købe vindmøller
sjældne metaller fra Grønland
og lækre svineskanker

Helle er fin i dag
I stram nederdel høje hæle
og sorte nylonstrømper
og Me Jiabao kan se
at Helle har flotte skanker
og måske har han lyst
til at købe danske skinker

Me Jiabao glemmer helt at
købe vindmøller fordi han
kun tænker på skinker
lækre saftige skinker
fra det gode danske landbrug
skinker med høje hæle
og nylonstrømper som Helles

for Helle er så fin i dag

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: