- Vi søger nye økologiske ægproducenter, der kan levere æg fra 12.000 til 30.000 hønepladser. Af logistiske hensyn vil vi foretrække producenter beliggende i Jylland eller på Fyn, skriver Hedegaard i en annoncen i Økologi & Erhverv
Annoncens budskab har fået Dyrenes Beskyttelse helt op at ringe.
- Vi er helt vilde med denne annonce. Hurra! Tusind tusind tak til alle jer ægtivister, der har støttet vores arbejde for bedre dyrevelfærd til de danske høns ved at skrive under på vores ægtivist underskriftindsamling, og tak til alle jer der køber økologiske æg – sammen gør vi en kæmpe forskel for hønsene, skriver Dyrenes Beskyttelse på facebook.
Kampagne fik Kvickly til at droppe buræg
Dyrenes Beskyttelse har som led i en en bevidst kampagne fået butikskæden Kvickly til at indstillet salget af buræg, og håber, at flere kæder følger trop.
- Det er burhønsene, der betaler prisen (for billige æg) ved at leve i trange trådbure uden frisk luft og sollys. Derfor vil vi have butikkerne til at stoppe med at sælge æg fra burhøns. Men vi har brug for din hjælp, skriver Dyrenes Beskyttelse på sin hjemmeside.