En lille gul telebus knaser ind over gruset på gårdspladsen hos Mette Østergaard på det tidligere statshusmandsbrug ved Kornerup uden for Roskilde.
Chaufføren åbner sidedøren og gør rollator-rampen klar. Mette og hendes mand, Johannes Østergaard, står klar til at byde velkommen. Dagens gæster kommer fra dagtilbuddet på Plejecenter Bøgebakken i Allerslev. I dag er der syv demente med bussen, fire hjælpere og Lejre Kommunes demens-konsulent Kristine Bøjsen Møller.
Mette Østergaard er har skrevet bøger om den økologiske have og er i dag kendt af Kristelig Dagblads læsere som fast haveskribent. Den tidligere havekonsulent er gået på pension, men har stadig en stor flot demonstrations- og undervisningshave på omtrent en hektar. Den åbner hun hver anden onsdag sommeren igennem for hjemmeboende demente, som kommer på Plejecenter Bøgebakken.
Det hele begyndte med, at Mette Østergaard læste en artikel i Dagbladet Roskilde, hvor den kommunale demens-koordinator fortalte om et videnskabeligt forsøg med motion i fitnesscenter, som demente i Lejre Kommune skulle deltage i.
- Og så kunne jeg ikke lade være med at tænke, at hvis det skulle være godt for demente at gå til fitness, mon så ikke det er mindst lige så godt at gå en tur i en dejlig have, fortæller hun.
Hun tog kontakt til demens-konsulenten, som var begejstret for tilbuddet, der nu fungerer på tredje år.
Sansestimuli hjælper på hukommelsen
Den lille flok på gårdspladsen bevæger sig langsomt over gruset. Første stop er det store kirsebærtræ ved indgangen til haven. Gæsterne rækker op og plukker, putter de søde sortrøde bær i munden. De smager af barndom og lange somre for længe siden.
- Det er sansestimuleringen, der er vigtig for dem. Smag, syn, hørelse og dufte stimulerer erindringen. Det får de her i haven, forklarer demens-konsulent Kristine Bøjsen Møller.
Bodil Larsen på 86 går langsomt med en af de ansatte under armen. De standser ved et bed med kraftige storbladede planter med hvide langtragtede blomster.
- Det er tobak, konstaterer Bodil Larsen kyndigt.
- Min far dyrkede også tobak.
Hun fortæller, hvordan tobaksbladene blev syet sammen i guirlander og hængt til tørre, så hendes far fik noget at ryge på i piben.
Imens er de andre havegæster nået over til morbærtræet. De har allerede smagt de søde hindbær og de sure ribs. Nu leder de efter modne bær i den tætte trækrone sammen med Mette Østergaard.
- De er saftige og sviner meget. Sidste år fik jeg saft på blusen, siger Judith Andersen om morbærrene.
Episodisk hukommelse svækkes
Den nære fortid og de seneste år er ellers tit lukket land for de demente. Ved demenssygdom bliver den såkaldt episodiske hukommelse svækket, og man mister efterhånden evnen til at huske en samtale, man har haft for nylig, en besked, man lige har fået eller nyhederne fra morgenradioavisen.
Oplevelser fra barndom og ungdom er derimod gentaget så mange gange i løbet af livet, at de er bedre lagret. Det forklarer ifølge Videnscenter for Demens, hvorfor man i sygdommens tidlige faser stadig husker ting fra barndommen klart, mens det, der foregik for fem minutter siden, er forsvundet fra erindringen.
- Er det jersey-køer derovre, spørger Bodil Larsen, som nu er fremme ved morbærtræet. Hun nikker ud over de modne kornmarker udenfor haven og den grønne mark med køer længere borte.
- Nej, det Charolais, det er naboens kødkvæg, svarer Mette Østergaard.
- I havde måske også køer, da du var barn?
Ja. På den fynske gård, hvor Bodil Larsen voksede op, havde de køer. Det var de små gule jerseykøer, og Bodil malkede hver morgen, før hun gik i skole.
Hun kan stadig huske det helt tydeligt, og forklarer beredvilligt, hvordan man først tørrer yveret nænsomt af og derefter malker to patter rene ad gangen. Den fynske barndom står klar i erindringen.
Kommunale besparelser kan stoppe havebesøgene
Mette Østergaard og hendes mand bruger et par timer på besøget hver anden onsdag. De får ikke noget for det, ud over hyggelige stunder med de demente og glæden over at gøre noget godt for nogen, der har brug for det.
Mette Østergaard mener sagtens, at andre private på frivillig basis kunne gøre noget tilsvarende, uden at det behøver være særligt krævende, og der er store kvaliteter for demente i havebesøg.
- Det er blevet populært på plejehjem at lave sansehaver, men nogle steder ser det sørgeligt ud. Det er måske bare en plantekasse af nogle brædder stablet oven på hinanden med tre timian og en citronmelisse i. Det er der ikke meget ved. Her kommer de ud og mærker luften, ser de modne marker og går under træerne. Det er meget værd, siger Mette Østergaard.
Men selv hvis private frivilligt stiller rammerne til rådighed, forudsætter det, at både kommune og plejecenter bakker op om ideen og er villige til at finansiere transport og personaletimer, og det er ikke en selvfølge, konstaterer Mette Østergaard.
- Succesen afhænger af, at der er et engageret personale, som virkelig vil det. Der skal mennesker til for at få haveoplevelserne til at leve. Ellers dur det ikke, siger Mette Østergaard.
Bøgebakkens personale har det engagement, der skal til. De kan se, hvor godt det er for de demente at komme på besøg i haven. Men problemer med at finde de få tusinde kroner, transporten koster, kan betyde, at havebesøgene måske ikke kan fortsætte til næste år.
Buketten skal minde om dagens oplevelser
Den gule telebus venter på gårdspladsen, og chaufføren begynder at blive utålmodig. Efter at plejecenterets egen gamle bus blev kasseret til syn, er en lokal fond trådt til og betaler telebussen for at køre de demente ud til haven – så længe det varer. Lejre Kommunen vil nemlig spare telebussen væk, og det kan blive enden på de oplivende havebesøg.
Men inden bussen kører for denne gang, skal der plukkes blomster. Mette Østergaard går med en lille flok damer ud til bedene med brudeslør, solhat, riddersporer og georginer, så alle kan få lidt med hjem og måske på den måde fastholde den gode erindring om haven en lille smule længere.
- Det her er en stjernestund, hvor de har det rart, så længe det varer. Det er nuet, der tæller for de dem, og jo flere gode oplevelser, man kan fylde i dagen på den her måde, jo bedre. Men de er og bliver demente, og det er ikke sikkert de kan huske, hvor de har været, når de kommer hjem, siger demens-koordinator Christina Bøjsen Møller.
Så er der afgang. Den lille gule bus triller ud af indkørslen. Gæsterne vinker til Mette og Johannes Østergaard med den ene hånd og blomsterbuket i den anden, som et lille pant på en god erindring, før den lige om lidt forsvinder i glemslen.