I hovedstadsområdet udgør parcelhushaverne seks procent af det samlede areal og dermed også et betydeligt potentiale for at løfte en natur presset på levesteder og variation.
Samtidig kan haverne gennem lokal afledning af regnvand bidrage til at håndtere større nedbørsmængder som følge af klimaforandringer.
Haveejere anerkender at have et medansvar for at fremme den biologiske mangfoldighed og medvirke til at undgå oversvømmelser ved kraftige regnskyl, men mange af de nødvendige tiltag strider i deres øjne også mod sædvanlig havepraksis og -indretning, viser forskningsprojektet ØKOFORS, oplyser Aarhus Universitet.
Det er forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, der i det DCE-finansierede projekt har undersøgt de storkøbenhavnske parcelhushavers potentiale for at styrke biodiversitet og økosystem-tjenester og dermed potentialet for en sammenhængende grøn by- og forstadsstruktur med høj naturkvalitet, robust tilpasning til klimaforandringer med mere nedbør og mangfoldige rekreative og kulturelle værdier.
Parcelhushaver og andre ubebyggede arealer i tilknytning til bebyggelse bliver i reglen ikke medregnet som en del af den grønne struktur i et givet geografisk område, men ØKOFORS-projektet viser som beskrevet i rapporten ”Parcelhushaven – en del af byens natur” imidlertid, at parcelhushaver udgør 10 procent af den samlede ”blågrønne” struktur i det storkøbenhavnske område.
Haveejere i to sind
Tiltag til fremme af biodiversitet og regnvandsløsninger svarer dog ikke umiddelbart til haveejernes og brugernes sædvanlige praksis. Forskerne har gennem interviewundersøgelserne i projektet afdækket, at der blandt parcelhushaveejerne hersker en vis grad af modstridende holdninger over for at fremme biodiversitet og lokal afledning af regnvand i haven.
Projektleder, seniorforsker Lars Kjerulf Petersen peger på, at det er helt andre forhold end biodiversitet og regnvandsløsninger, der er vigtige, når folk indretter og bruger deres haver.
- Det er muligheden for at slappe af i haven, alene eller sammen med venner, man vægter højest. Men nydelsen af haven beror også på, at den er grøn med et vist naturindhold med levende vækster, fugle, sommerfugle og andre dyr og man gennem haven kan opleve årstidernes skiften, siger Lars Kjerulf Petersen.
Men nydelsen beror samtidig på, at haven er tæmmet natur, viser undersøgelsen.
- Den skal være ordnet, og der skal være klare grænser mellem dens forskellige elementer, og for nogle består en væsentlig del af glæden ved haven – dens nærmest terapeutiske kvaliteter – i havearbejdet, altså i arbejdet med at trimme, ordne og nusse i haven, fortæller Lars Kjerulf Petersen.
På den ene side er et overraskende stort flertal enige i, at grundejere har et medansvar for at fremme biodiversitet og for at undgå oversvømmelser ved kraftige regnskyl. Alligevel er mange noget mere tøvende, når det kommer til konkrete naturfremmende tiltag og regnvandsløsninger.
Visse tiltag kan være i direkte i modstrid med den almindelige havepraksis og haveindretning. En kvasbunke støder øjet, gamle træer kan skygge og være farlige, en hæk bestående af flere plantearter forekommer rodet og svær at holde, mener mange.
På den anden side viser undersøgelsen en vis positiv indstilling over for at udlægge en del af græsplænen til tør blomstereng eller anlægge grønt tag på udhus og garage, og er haven stor nok, er man også mere positivt indstillet over for gamle træer.
Forskerne har til projektet udarbejdet et scorekort for haveejere, der har lyst til at finde ud af, hvor biodiversitets-venlig deres have er og samtidig få inspiration til med selv mindre tiltag at gøre den lidt mere indbydende over for den vilde natur.