Havbunden er fyldt med spøgelsesnet
NATUR – De danske farvande er fyld med tonsvis af såkaldte spøgelsesnet, som er de rene dødsfælder for havdyrene. Loven kræver, at fiskerne indberetter tabte fiskeredskaber, men den bliver ikke håndhævet, dokumenterer WWF Verdensnaturfonden.
På bare få timer fandt WWF tonsvis af spøgelsesnet. Det er foruroligende, at det var så nemt, siger generalsekretær Bo Øksnebjerg, der er på vej op i båden med et af de mange net, dykkerne fandt i havet. Foto: Martin Stampe, WWF
Ifølge de danske myndigheder og fiskerne er spøgelsesnet ikke et problem i Danmark. Der er ingen indberetninger i systemet, selvom det er lovpligtigt at indberette tabte fiskeredskaber her til lands. Men nu kan WWF dokumentere, at der er masser af spøgelsesnet i havet omkring Danmark.
Forleden hoppede folk fra WWF Verdensnaturfonden i dykkerdragter og stævnede ud fra Sjællands Odde på jagt efter spøgelsesnet på bunden af Kattegat. Og der var i den grad bid.
WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, Bo Øksnebjerg, tog selv en iltflaske på ryggen og var med til at hive spøgelsesnet op fra havbunden.
Fandt tonsvis på få timer
- På bare få timer fandt vi tonsvis af spøgelsesnet. Det er foruroligende, at det var så nemt. Vi fandt både nye og gamle fiskeredskaber, så det tyder stærkt på, at spøgelsesnet er et stort problem i de danske farvande, siger generalsekretær Bo Øksnebjerg.
WWF dykkede ned til fire forskellige skibsvrag – Wotan, Zambia, Havfragt og Birgit Thor – i området mellem Sjællands Odde og Djursland. På alle fire vrag var der spøgelsesnet. Problemet kan være større andre steder, da det område som WWF besøgte er ikke særligt intensivt fisket sammenlignet med andre af vore farvande.
Spøgelsesnet er betegnelsen for mistede fiskeredskaber i form af især trawl og garn, der driver i havet eller hænger fast i skibsvrag og stenrev. Det er næppe med vilje, at fiskerne mister deres net, og det er svært helt at undgå, erkender WWF.
- Problemet er, at nettene fungerer som dødsfælder for blandt andet fisk, fugle, sæler og marsvin, som kan blive viklet ind i dem og drukne, fortæller WWF.
Nettene kan nemlig blive ved med at fiske længe efter, at deres ejer har mistet dem. Faktisk kan de holde 400-600 år. Når nettene undervejs begynder at forvitre udgør de et problem i forhold til plastforurening – mikroplast, der også ender i vores spisefisk.
Hvor stort er problemet i Danmark?
Ingen ved præcist hvor stort problemet med spøgelsesnet er i danske farvande. I Norge indrapporterer fiskerne hvert år, at flere hundrede kilometer fiskenet er blevet tabt. Svenske NGO’er har ligeledes dokumenteret kilometervis af fiskeredskaber på vrag i Østersøen.
Globalt anslår man, at fiskeredskaber udgør hele 10 procent af det samlede plastaffald i havet, oplyser WWF.
De danske fiskeres interesseorganisationer oplever ikke, at de mistede fiskeredskaber udgør et problem, mens forskere og erhvervsdykkere mener det modsatte.
Fiskerne er lovmæssigt forpligtet til at indrapportere mistede fiskeredskaber til myndighederne, men loven bliver ikke håndhævet hverken af fiskere eller myndigheder. I Danmark finder indrapporteringer ganske enkelt ikke sted.
Esben Lande vil indskærpe
I sidste måned lød det fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, at han undrer sig over, at der ingen indrapporteringer er, og at han vil »indskærpe over for fiskerne og deres organisationer, at de gør deres for at bekæmpe spøgelsesgarn, som de er forpligtede til«.
Men det er langt fra nok, påpeger WWF.
- Spøgelsesnettene er effektive dødsfælder for mange dyr og samtidig et spild af gode spisefisk, krabber og andre levende ressourcer. Det er uanstændigt. Ministeren, som både er ansvarlig for havnaturen og fiskeriet, må begynde at tage problemet alvorligt, lyder det fra Bo Øksnebjerg.
WWF Verdensnaturfonden har tre krav til miljø- og fødevareministeren:
- At få sat et ordentligt skub i den lovpligtige indberetning af tabte fiskeredskaber. Det er ikke nok med en påmindelse til fiskerne. I Norge har de for eksempel udviklet en indberetnings-app.
- Undersøg udbredelse og omfang af spøgelsesnet på vrag og havbund systematisk i alle danske farvande, både kystnært og offshore.
- Lav en plan for oprensning af spøgelsesnet: Start med vragene.
Skibsvrag er specielt farlige
Især spøgelsesnet på vrag udgør en særlig fare, fordi vrag er hotspots for liv og tiltrækker mange fisk, som igen tiltrækker andre havdyr. Det svarer til at sætte fælder ved et vandhul på savannen i Afrika i tørketid.
Derudover er spøgelsesnet en overset kilde til plastforurening, som med tiden producerer mikroplast, der ophober sig i fiskene.
