Af Søren Wium-Andersen, biolog, cand. scient.
Bøgetræet på billedet viser et typisk tabertræ i den kommende nordsjællandske nationalpark. Træet har en sidegren. Derfor er det mærket med skrå streger. Om få dage er det væk. Fældet ved roden.
Det sker fordi, Naturstyrelsen har skønnet, at sidegrenen om mange år måske vil brække af og efterlade et hul i stammen. Det er ikke ønskeligt, for hullet kan ad åre udvikle sig til et potentielt redested for en ugle, en stor skallesluger eller måske en tårnfalk.
Ministeren udpegede kort før jul en arbejdsgruppe, der inden udgangen af 2017 skal tage stilling til hvilke dele af den kommende nationalpark i Nordsjælland, der skal udlægges til urørt skov.
Men hvorfor skal træet så væltes nu, inden planlægningen er tilendebragt? Det kunne jo være, at træet stod et sted, der bliver udlagt til urørt skov! Alene i Nordsjælland skal der skoves 33.000 rummeter store gamle løvtræer i år. Herudover gammel nåleskov samt omfattende maskinskovninger i de yngre nåle- og løvtræsplantager.
Skovdrift eller natur?
Naturstyrelsens hast med her i Nordsjælland at fælde gamle løvtræer strider mod det erklærede mål for den danske regering om at forøge biodiversiteten. Det glemmes i den løbende debat.
Naturstyrelsen har tilsyneladende glemt, hvad begrebet natur betyder. Det har intet med natur eller naturbevarelse at gøre totalt at fjerne 33.000 rummeter gammelt løvtræ. Det er ren skovdrift, begrundet af økonomien.
Vil fjerne den mest interessante del
Det er for mig uforståeligt, at Naturstyrelsen fjerner den ældste og mest interessante del af biomassen fra skovene, mens der foregår forhandlinger om, hvilke dele af skoven, der skal udlægges som urørt skov.
Jeg vil håbe på, at ministeren får stoppet hugsten af gamle løvtræer, indtil resultaterne fra den arbejdsgruppe, som ministeren selv har udpeget, foreligger. For det vil være ærgerligt, om der fældes i de afdelinger af skoven, der måske skal udlægges som urørt skov om få måneder.