- Kan regeringen garantere, at initiativerne i Klimaplanen og Virkemiddelkataloget ikke indebærer øgede udgifter for landbruget, fødevareerhvervet og transporterhvervet, lyder det skarpe spørgsmål til de ansvarlige ministre fra den forhenværende miljøminister, der også nåede at være både fødevareminister og transportminister i den tidligere regering.
- Så kender vi atter Venstre og go’e gamle Hans Christian fra Vojens… , lyder en kommentar på facebook.
Også Schmidts partifælle Lars Lilleholt spørger interesseret til, hvem der skal betale:
- Ministeren bedes forklare, hvem der skal betale for at gennemføre forslagene i regeringens klimaplan, når der for det første står direkte i klimaplanen, at der i de kommende år er stærkt begrænset mulighed for offentlig finansiering af initiativerne, samt at der ikke kommer generelle forhøjelser af skatter og afgifter, og når regeringen for det andet har lovet, at regeringens klimaplan ikke må svække dansk erhvervslivs konkurrenceevne eller koste danske arbejdspladser.