Hanegal glæder sig over blæsevejret

HANEGAL: CO2-neutral energi fra vindmøller driver den økologiske virksomheds fabrik i Haderslev. Hvert døgn sparer Hanegal på den måde klimaet for 6.000 kilo CO2.

Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen foran vindmøllen, som forsyner Hanegal med vedvarende energi.

Den økologiske kødvirksomhed, Hanegal i Haderslev, glæder sig over de seneste dages blæsevejr, som godt nok har skabt trafikkaos og revet træer op med rode.

Danmarks fjorde og søer får nemlig tilført masser af ilt til vandet, så fisk og andet liv i vandet kan trække vejret. Læg også mærke til lydene fra træerne. Det er naturmusik, lyder det fra Fie Graugaard, som sammen med Ulrich Kern-Hansen ejer Hanegal.

Som en ekstra bonus har blæsten nemlig bragt Hanegals vindmølle oppe på fulde omdrejninger.

Sparer 6.000 kilo CO2 i døgnet
- I disse dage spares der hvert døgn ca. 6.000 kilo CO2 i forhold til, hvis samme mængde strøm skulle fremstilles ved hjælp af afbrændt kul, siger en glad Fie Graugaard.

Hanegal har fået strøm fra vindmøller siden 2013 og var den første fødevarevirksomhed i Danmark, som indgik en klima-partnerskabs-aftale med energiselskabet SE Big Blue om såkaldt UP FRONT vindenergi. Det vil sige en aftale, som sikrer, at der rent faktisk bliver bygget nye vindmøller, så den klimavenlige energi ikke blot kommer fra et netværk, hvor allerede eksisterende vindmøller leverer en del af energien.

På Hanegals hjemmeside kan man en fin grafisk fremstilling, som viser, hvor meget vinden leverer. Møllens produktion opdateres hvert tiende minut.

Økologisk virksomhed i over 25 år
Hanegal etablerede i Voel ved Silkeborg Danmarks første rent økologiske slagteri i 1994. Det var et lille slagteri, opbygget ved hjælp af  container-moduler på et samlet areal på 490 kvadratmeter. Slagteriet slagtede den sidste gris i 2007 og siden har hele produktionen foregået på Hanegals fabrik i udkanten af Haderslev.

Hanegal forsyner de store supermarkedskæder med et stort udvalg af pålæg, pølser, pizza, færdigretter, hakket kød og fisk. Alt sammen i økologisk kvalitet og uden e-numre.

Se Hanegals mølle

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: