At der er guld ved Zamfara floden langs grænsen til Niger i det vestafrikanske land er ingen hemmelighed, men guldprisernes himmelflugt har skabt et klondyke helt uden miljøregler.
Det guldholdige materiale indeholder store desværre også betydelige mængde bly, der er et yderst giftig tungmetal.
Flertallet af befolkningen lever for under ti kroner om dagen, og guldeventyret betyder, at en fårehyrde eller bonde kan tjene 14 dages “løn”, hvis han finder blot et enkelt gram guld.
Med de bare hænder
Guldgraverne bringer ofte store mængder hjem til deres landsbyer, hvor børn og voksne finkæmmer det med bare hænder i jagten på den store gevinst.
Det er organisationen Læger uden Grænser, der forsøger at råbe myndighederne op, for at få dem til at gribe ind over for de stadigt mere omfattende forgiftninger.
- Indtil videre er 400 børn døde af blyforgiftninger, siger Ivan Gayton fra Læger uden Grænser til tv-kanalen al-Jazeera.
Udenlandske organisationer forsøger at bekæmpe forgiftningerne, men olierige Nigeria gør ikke selv ret meget, lyder kritikken. Ifølge Læger uden Grænser er 4.000 børn ramt af blyforgiftninger, og mange af dem har mistet synet.
Nervelidelser og død
Forgiftning med bly er meget alvorligt for folks sundhed. Blyforgiftning kan medføre nervelidelser, problemer med frugtbarhed, højt blodtryk og hukommelsestab hos voksne. I værste falde kan blyforgiftning bringe en person i koma, resultere i epileptiske anfald og død.
Forgiftningerne kom frem i lyset, da 160 børn døde i 2010, og antallet stiger måned for månede. Det er muligt at rense landsbyerne, men arbejdet har til tider været hæmmet af voldsom regn.
Læger uden Grænsen har indtil videre renset syv landsbyer og behandler over 2.500 børn. Resten af børnene kan ikke behandles, før der er ryddet op i forureningen.
Myndighederne i Nigeria har reageret ved at forbyde de lokale at lede efter guld, men guldgraverne lader sig ikke afskrække.
Nigerianerne synes ikke at være parate til at betale for forbedringer af forholdene, kritiserer Læger uden Grænser. Sundhedsministeren siger dog til al-Jazeera, at myndighederne vil undersøge sagen.