Guerilla-gartnere går til angreb i Aarhus

NATUR – Plant blomster i byens beton og smid frøbomber, der får asfalten til at sprække. Sådan lyder opfordringen fra Center for Urban Kunst, der vil gøre Aarhus til en grønnere by.

Vær med til at gøre Aarhus grønnere. Foto: Ulla Skovsbøl

I dag lørdag inviterer centret til workshop i Aarhus om Guerrilla Gardening, og på forhånd er der udsigt til din måske hidtil sjoveste havedag.

Dagen begynder med et inspirationsoplæg i Århus Kunstbygning, hvor man kan få inspiration, materialer og hjælp til at komme i gang.

- Vi har rigeligt med rullegræs, planter og blomster liggende klar til at gøre byen en en af de grønneste, lyder det i invitationen.

Guerilla gardening er en del af den verdensomspændende grønne bevægelse, en form for direkte aktion, hvor aktivister i storbyerne overtager et stykke jord, som plantes til med blomster eller grønsager.

Guerilla-gartnerne er en ikke-voldelig, fællesskabsorienteret bevægelse, som har visse lighedstegn med blomsterbørnene og hippie-bevægelsen, der opstod i San Francisco i 1967.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: