Grund til bekymring over Roundup
LANDBRUG – Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, mener, at glyfosat skal »længere ned på bekymringsskalaen« end kaffe, bordsalt og rødvin. Men der er bestemt grund til bekymring, skriver Kirsten Arup.
Roundup er verdens mest solgte kemiske sprøjtegift. Foto: CC BY JeepersMedia
Af Kirsten Arup, medarbejder i Merkur Andelskasse
Der er ingen grund til bekymring, slår Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, alfaderligt fast i sit indlæg den 4.10. i Jyllands-Posten.
Glyfosat (aktivstoffet i Roundup) skal nemlig »længere ned på bekymringsskalaen« end kaffe, bordsalt og rødvin.
For at få puffet glyfosat helt derned benytter Martin Merrild sig ganske vist af prokuratorkneb som at sammenligne den såkaldte LD50 på stofferne. Men LD50-tallet måler den akutte giftighed. Det skal (fx) slet ikke blandes sammen med kræftrisiko, som han gør i artiklen. Kræftrisiko har jo med langvarig påvirkning at gøre.
Nu er det børnelærdom, at man kan dø af en stor portion salt på en gang, men dette biologisk livsnødvendige og naturligt forekommende mineral skal jo heller ikke sammenlignes med et syntetisk fremstillet og ikke livsnødvendigt stof.
Mon ikke du gerne tager en frisk badetur i Vesterhavet, som er fuldt af salt, Martin Merrild? Ville du lige så gerne tage et frisk brusebad under marksprøjten en varm sommerdag? Tilbød jeg dig en kop friskbrygget Roundup med en småkage til, ville du nok alligevel foretrække kaffen.
Så hold op med det pjat, Martin Merrild, du tror jo ikke engang selv på det sludder. Vi kan vel i første omgang blive enige om, at Roundup er fremstillet til at slå alle planter, den møder, ihjel. Og det er den rigtig god til.
Kan ikke se forskel på krudt og ukrudt
Roundup kan ikke se forskel på krudt og ukrudt, men slår alt grønt ihjel, medmindre det er genetisk manipuleret til at være Roundup-resistent. Planterne vil jo nok kalde den slags for gift. Jeg foreslår, at vi lader de lærde tage slagsmålene om grader og typer af giftighed, for der er en meget vigtigere diskussion, som vi bør tage i stedet for.
Roundup er nemlig ikke et isoleret fænomen, og derfor giver det også kun begrænset mening at diskutere Roundup alene. Men det er en yndet sport for både tilhængere og modstandere, for Monsanto (producenten) er på den ene side så dejligt let at hade, og Roundup er på den anden side så let at elske.
LÆS OGSÅ: Danske børn tisser glyfosat
At Roundup er nyttig for de konventionelle landmænd, er der jo ingen tvivl om. Den kan for eksempel udrydde ukrudt, også besværligt rodukrudt, før man sår den næste afgrøde, den kan nedvisne (tvangsmodne) umodent korn, så det bliver høstklart mm. Man kan sagtens finde mere problematiske kemiske stoffer i landbruget, og Martin Merrild har fuldstændig ret i, at det ville blive en vældig stor økonomisk og praktisk udfordring for det eksisterende landbrug at skulle undvære Roundup fra den ene dag til den anden.
Roundup indgår i et globalt landbrugssystem
Men Roundup indgår i et langt mere indviklet regnestykke. Vi har over tid og i uhellig alliance med industrien og det globale marked udviklet et landbrug, der er dybt afhængigt af sprøjtemidler, medicin, kunstgødning, fossilt brændstof og kunstvanding, og som handler sine produkter på et benhårdt globalt marked, hvor hver eneste øre på prisen afgør varernes skæbne – og dermed landmændenes.
Piller man pludselig Roundup ud af hele det system, er det som at fjerne et tandhjul i et sindrigt apparat. Det kan vælte landmændene – og det er, fordi landbruget i forvejen balancerer på en økonomisk knivsæg. Og ikke nok med det: Samtidig undergraver landbruget selve det livsgrundlag, som alle fremtidige generationer skal leve af, ved at udlede for mange drivhusgasser, udlede gift og medicin, nedbryde selve muldlaget og biodiversiteten og nogle steder (ikke så meget i Danmark) udtømme de livsnødvendige ferskvandsreserver.
Hvis så bare landmændene i det mindste tjente penge – men det er der mange, der ikke gør. I hvert fald ikke i et omfang, der står mål med deres arbejdsindsats. Og så bliver de tilmed skældt ud – det er ikke sært, at de bider fra sig, når man stiller spørgsmålstegn ved forretningsmodellen – eller dele af den.
Landbrugsmodellen holder ikke
Når Martin Merrild gør valget til et »Roundup eller Kaos«-valg har han altså på kort sigt ret. Spørger man i stedet, om den landbrugs- og fødevaremodel, som Roundup er en integreret del af, er langtidsholdbar – ja så er svaret ligeså klart nej.
Nogle mennesker mener, at det er landbrugets problem og ansvar – eller privilegium, alt efter synsvinkel. Men der er to vigtige grunde til, at vi ikke kan overlade ansvaret for landbruget til landbruget alene. Den ene grund er, at landmændene i Danmark forvalter omkring to tredjedele af Danmarks areal – globalt er kun Bangladesh lige så opdyrket. Landbrugets indvirkning på vores landskaber og vores natur kan ikke overvurderes.
Men landmændene må hele tiden optimere driften for at finde nye besparelser, og besparelserne har det med at koste der, hvor det ikke umiddelbart koster landmanden penge: nemlig langsigtede skader på jord, vand og luft. Og uanset, hvor meget såkaldt selveje, vi har, så er jord, vand og luft en del af de fælles goder.
Det fremtidige livsgrundlag
Vi kan ikke udlicitere pasningen af vores fremtidige livsgrundlag til private, som skal kæmpe sig frem på et globalt marked – og så bare håbe på det bedste. Det er også forfejlet at gøre dette fælles anliggende til et moralsk ansvar for økonomisk pressede landmænd. Derfor må der mere præcise krav til – og så skal de mennesker, der vier deres liv til at passe på vores jord og dyr på en eller anden måde også sikres et udkomme, så længe de gør et godt arbejde.
Den anden grund er, at vi måske nok kan undvære ting som fx engangslightere og ugeblade – men ingen kan undvære mad. Derfor kan og bør vi alle interessere os for kvaliteten og stille høje krav. Men med de krav følger et medansvar.
Vi kan vælge at betale prisen ved at ødelægge landet for os selv og kommende generationer – eller vi kan betale prisen for at få ren, giftfri, medicinfri, smagfuld, afvekslende, sæsonbetonet, primært lokal mad, hvis stolte producenter har behandlet deres dyr og landskaber med værdighed og nysgerrig respekt.
Hvad vil vi? Det er spørgsmålet, som vi alle bør stille os selv, ikke om vi er for eller imod Roundup. Og så skal vi – både forbrugere og politikere – handle i overensstemmelse med det, som vi beslutter os til.
FAKTA om Glyfosat
Fra WikipediA:
Glyfosat (N-(phosphonomethyl) glycine) er et bredvirkende, systemisk ukrudtsmiddel, der bliver optaget gennem blade og skud. Det bruges til at dræbe ukrudt og især flerårige arter. Nogle afgrøder er blevet genetisk modificeret, sådan at de kan tåle midlet. Glyfosat blev først markedsført af firmaet Monsanto under handelsnavnet ”Roundup”, men i dag er det ikke længere underlagt patentrettigheder.
Der er tre former for glyfosat, der bruges som ukrudtsmidler:
- glyfosat-isopropylammonium
- glyfosat-sesquiodium, der blev patenteret af Monsanto
- glyfosat-trimesium, der blev patenteret af ICI (nu overtaget af Zeneca).
Forbruget i Danmark gik fra 1.231.120 kg i 2007 til 1.561.745 kg i 2008 til 771.874 kg i 2009.[1] Det samlede forbrug i USA skønnedes at være 90.000.000-94.000.000 kg i 2007.
