I samme serie:
Gjerskov vil forgrønne Europas landbrug
Gjerskov: Økologi kan skabe grøn omstilling
EU-kommissær vil have mere biodiversitet
Landbrugsministrene skal udvikle deres ideer under utraditionelle debatformer i en grøn tænketank. Den danske fødevareminister, Mette Gjerskov, som for tiden er formand for sine europæiske kolleger, håber derved at kunne sætte skub i kreativiteten.
- Med landbrugspolitikken som fælles platform skal vi lægge hovederne i blød for at udtænke de bedste modeller for en grøn omstilling af landbrugspolitikken og landbrugets økonomi. Det er nemlig ikke længere godt nok at gøre, som vi plejer, siger hun forud for mødet.
Målet er, at et grønnere og mere innovativt landbrug skal kunne bidrage til at trække Europa ud af den økonomiske krise.
TV-vært og kommentator Clement Kjærsgaard skal styre debatten og Mette Gjerskov har inviteret tre vægtige oplægsholdere, som med hver deres indfaldsvinkel skal sætte skub i ministrenes debat.
Det er direktør for OECD’s Miljødirektorat, Simon Upton, direktør for WWF’s naturbeskyttelse Lasse Gustavsson samt vicepræsidenten for Unilevers globale virksomhed, Miguel Pestana.
Fødevareminister Mette Gjerskov, landbrugskommissær Dacian Cioloş og formanden for Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, Paolo de Castro, holder pressemøde om tænketankens arbejde i Forum Horsens på tirsdag.