Grønsager mellem boligblokkene i London
BYHAVER – Glen Lowe og Helen Ford dyrker økologiske grønsager på en gammel legeplads mellem højhuse og cykelskure i Londons East End.
Alle kan være med i havearbejdet. Her er det en lille pige, der får lov til at vande et bed med sin lille lyserøde vandkande. Foto: Gustav Bech
London – Klemt inde mellem høje boligblokke og blikklædte cykelskure har Helen Ford og Glen Lowe på 300 kvadratmeter skabt en lille økologisk oase med høje gule solsikker og tomater, kål og squash i højbede.
Den lille have er blevet en fristed for områdets beboere, et sted, hvor mange kommer for at give en hånd med, for at snakke og for at hygge sig sammen.
Engang var her en legeplads for områdets unger, men de sidste fem år har området bare ligget hen uden at blive brugt til noget særligt.
Lige indtil en dag i det tidlige forår, hvor Helen og Glen sammen med 50 andre smøgede ærmerne op for at planere grunden og gøre den lille trekantede plet klar til at dyrke grønsager.
- Jeg kom med, fordi jeg så et opslag med en indkaldelse til et møde. En af beboerne havde gennem længere tid haft kig på grunden og syntes, det ville være en god idé at anlægge en have der. Nu ville hun høre, om andre ville være med. Og det ville de, fortæller Helen Ford.
Vi befinder os i Cranbrook Estate i Londons East End. Et gammelt arbejderkvarter, lidt slidt, med mange arbejdsløse, men også et område, hvor mange har boet hele deres liv.
Haven er en af foreløbig 112 haveprojekter, som i løbet af de næste tre et halvt år skal få London til at blomstre og blive til 2012 fælleshaver med økologiske grøntsager, urter og blomster.
Før de gik i gang i det tidlige forår havde Helen Ford og Glen Lowe ikke nogen haveerfaring. Foto: Gustav Bech
Ingen erfaring
Før de gik i gang i det tidlige forår havde Helen Ford og Glen Lowe ikke nogen haveerfaring, men efter det meste af en sæson, synes de så småt det begynder at hjælpe.
- Nogle af de ældre kunne huske det fra gamle dage og hjalp os i gang. F.eks. hvordan man skal nippe tomatplanterne, siger Glen.
Han er 44 år, og har arbejdet som bygningsarbejder, men er uden job for tiden, for den økonomiske nedtur har ramt Storbritannien hårdt, og byggeriet er helt gået i stå. Sammen med Helen, arbejdsløs bibliotekar, viser han rundt i haven.
- Det er faktisk godt, at nogle af os er arbejdsløse, siger Helen, som ellers er ked af at nedskæringer tog hendes job. Uden os arbejdsløse, ville vi aldrig kommet så langt på så kort tid.
Glen lægger mange timer i haven, der har givet ham en helt ny indgangsvinkel til både grønsager og økologi.
- Tidligere var jeg ikke meget for at spise alt for mange grøntsager og økologi synes jeg, var noget lidt sekterisk og alt, alt for dyrt til mit husholdningsbudget, fortæller han.
- Tomater har jeg f.eks. aldrig brudt mig om før nu, hvor jeg kan smage, hvordan de i virkeligheden skal smage. Dem man får i butikkerne har en lidt bitter smag. Men nu er jeg begyndt at gå herned, når vi skal lave mad for at se, om der er noget lækkert til en salat. Og tomaterne fra vores egen have – de smager helt fantastisk, lyder det entusiastisk fra Glen.
Olympisk vision
Haven mellem højhusene er et mønstereksempel på det, Londons borgmester Boris Johnson ønsker sig meget mere af i den britiske millionby. Johnson har lanceret en plan, der går ud på at skabe 2012 nye private og offentlige byhaver i hovedstaden inden olympiadeåret 2012.
Visionen er, at byhaverne skal levere frugt og grønt til den olympiske landsby, for projektets formål er ikke kun at forskønne byen, men også at gå foran med som et godt eksempel og vise, at mad kan produceres bæredygtigt og lokalt – den behøver bliver fløjet ind fra den anden side af kloden med et kæmpe CO2-fodaftryk.
Briterne producerer selv kun ca. 60 pct. af deres fødevarer, og det er for lidt, mener politikerne. Det nationale mål er at komme op på 80 pct. og alle kan være med, både haveejere og dem med altankasse under køkkenvinduet.
Der er en voksende local food-bevægelse, som argumenterer for at en større grad af selvforsyning er nødvendig i fremtiden af hensyn til miljøet, klimaet og også af hensyn til den enkeltes økonomi.
Flade hustage, nedlagte banearealer og skolegårde er bare nogle af de steder, Johnson, vil have forskønnet og forgrønnet, og husejere og boligforeninger skal opmuntres med et tilskud til at anlægge haver på tagene og på arealer, som ligger ubrugte hen.
Billigt at etablere fælleshave
Haven i Cranbrook Estate er etableret for små penge. Brædderne omkring bedene er leveret gratis af den lokale tømmerhandel. Også andre materialer har de fået uden at skulle betale. Kun kompost og frø har været en reel udgift og er betalt med en del af starttilskuddet på 700 pund, som de har fået fra Capital Growth.
Glen skal i gang med at bygge ordentligt stakit i stedet for den rustne hegn rundt om haven, og så vil han lave en overdækket patio med blomsterkasser foran, så man kan sidde i tørrevejr og se planterne gro – også når det regner.
Alting er billigt gjort. De solide brædder han har lavet højbedene af er en donation fra en lokal tømmerhandel og plantekasserne er plastikbokse der blev brugt til returpapir i et kuldsejlet genbrugsprojekt.
Haven betyder meget for det sociale sammenhold. Hver dag kigger folk ind for at slude og se, hvordan det går. Foto: Gustav Bech
Gratis grønsager
Alle der er med i haveforeningen kan tage grønsager med hjem uden at betale, og overskuddet bliver solgt ved havelågen. Kålen har for eksempel givet rigtig godt – så meget at haveforeningsfolkene ikke har kunnet spise det hele selv, så de har solgt overskuddet for 50 pence per kålhoved. Det har været en succes, og pengene skal bruges til næste års indkøb af frø.
For Helen Ford er haven en drøm, der går i opfyldelse, og hun nyder arbejdet med planterne.
- Jeg har i lang tid ønsket mig en have. Så for mig er det helt perfekt. Man kommer også til at lære flere mennesker at kende. Det gør det rarere at bo her, understreger hun.
- Det er helt utroligt, så meget haven betyder socialt, tilføjer Glen. Nu har jeg boet her i syv-otte år, og der er masser af mennesker, som jeg har set hver dag, men som jeg aldrig har snakket med. Men når vi går i haven, kommer folk forbi for at sludre – også dem, der ikke er med i havearbejdet.
Læs i samme serie: London blomstrer
