Grønne løfter fra EU´s landbrugskommissær

LANDBRUG – 30 procent af EU´s gigantiske milliardtilskud til landbruget skal fremover gå til landmænd, der vil producere miljørigtigt, klimavenligt og økologisk.

Dacian Ciolos fremlagde i dag udkastet til en reform af EU´s landbrugspolitik.

30 procent af EU´s gigantiske milliardtilskud til landbruget skal fremover gå til landmænd, der vil producere miljørigtigt, klimavenligt og økologisk.

Det sagde EU´s kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikterne, Dacian Ciolos,, da han i dag fremlagde kommissionens forslag til en reform af den fælles landbrugspolitik.

- De kommende årtier bliver helt afgørende for at skabe et fundament for en stærk landbrugssektor, der både kan håndtere klimaændringer og klare sig i den internationale konkurrence, samtidig med at den opfylder forventninger hos de europæiske forbrugere. Europa har brug for sine landmænd, og landmændene har brug for Europas støtte, understregede kommissæren.

Reformudkastet skal gælde for den fælles landbrugspolitik efter 2013. Reformen vil gøre det muligt at fremme innovation og styrke både den økonomiske og miljømæssige konkurrenceevne i landbrugssektoren. Landbrugspolitikken skal også fungere som et redskab, der kan være med til at bekæmpe klimaændringer.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: