Grøn omstilling en del af løsningen for landbruget

ØKOLOGI – Den økologiske produktion har netop rundet en milliard kroner. Grøn omstilling er en del af løsningen for landbruget, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Landbrugets store gæld er et alvorligt problem, men grøn omstilling er en del af løsningen. Foto: Ulla Skovsbøl

En ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet giver et omfattende overblik over, hvordan danske landmænd klarer sig i forhold til deres europæiske kolleger.

Resultatet viser et erhverv under pres af hovedsageligt gældsætning og lønninger. Reformer, grøn omstilling og bæredygtig produktion skal være med til at få fødevareproduktionen på ret kurs igen, mener fødevareministeren.

- Landbrugets store gæld er meget alvorlig, men jeg hæfter mig ved, at ser man bort fra lønomkostninger og gæld, så ligger dansk landbrug i top, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Grøn omstilling
- Dansk landbrug og fødevareindustri er stadig blandt de mest produktive i verden og slår i disse år mange rekorder, f.eks. var landbrugseksporten i 2011 rekordstor. Den økologiske produktion har netop rundet 1 mia. kr., og det viser, at grøn omstilling er en del af løsningen.

- Der er masser af landmænd med fornuftig økonomi, der tjener penge, men udviklingen det sidste ti år med svag produktivitetsudvikling og stigende gæld i landbruget er bekymrende.

-Derfor skal den Natur- og landbrugskommission, som regeringen netop nu er ved at nedsætte, være med til at give os et samlet bud på, hvordan danske landmænd fremover kan udnytte styrkepositionerne og få sorte tal på bundlinjen, samtidig med at vi tager hensyn til natur og miljø, siger Mette Gjerskov.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: