Grøn festival i Økologiens Have

ØKOLOGI – Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave i Odder inviterer i dag til Grøn Festival fra klokken 10 til 16.

Økologiens Have afholder hvert år Grøn Festival.

Omkring 40 grønne virksomheder er med, når Økologiens Have i Odder i dag søndag fra 10 til 16 inviterer til den årlige grønne festival med debat, grøn inspiration, musik og underholdning for både børn og voksne.

De mange udstillere håber på tørvejr og solskin, når de står parat ved boderne fra klokken ti.

Dagens program byder på både debat og underholdning for hele familiensmag. Der er rundvisninger i haven og hos bierne, æselture, snobrødsbagning, legeplads og musik i løbet af dagen.

Man kan selvfølgelig også vælge at gå en tur i Økologiens Have og opleve havens mange forskellige områder med planter og dyr.

Debat om byhaver og cirkulær økonomi
I debatteltet kan mand blandt andet høre Maria Evert, som fortæller om byhaver og bykompostspanden. Reimer Ivang lægger op til debat om cirkulær økonomi.

Lars Brøndum fra Naturhistorisk Museum giver gode råd om, hvordan man kan lave en rigtig naturhave, der er både bæredygtig, smuk og brugbar. Niels Aagaard fortæller om Andelssamfundet Hjortshøj og deres integrationsprojekt ’Vimby’.

I havens café kan man køber mad fra blandt andet Hanegal og den lokale restaurant Himmel og Hav.

I smageboden fortæller Gunvor Juul sin nye bog Danmarks ældste kogebog. Samtidig får du lejlighed til at smage på gammeldaws vandsuppe.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: