Grøn energi er en udfordring for elselskaberne
ENERGI – Husstandsvindmøller og solcelleanlæg giver nye udfordringer for elselskaberne. Nu vil forskere fra Aalborg Universitet finde en løsning i samarbejde med Thy-Mors Energi og målerproducenten Kamstrup.
Solceller og husstandsvindmøller har gjort elforbrugerne til producenter, som selv lægger el ind i nettet. Dermed mister elselskaberne overblikket over elnettets aktuelle tilstand.
Grøn strøm er godt. Det kan langt de fleste blive enige om. Alligevel kan netop vindmøller og solceller give de ansvarlige på elværkerne grå hår i hovedet, fordi de grønne energikilder har gjort elforbrugerne til producenter, som selv lægger el ind i nettet. Dermed mister elselskaberne overblikket over elnettets aktuelle tilstand.
– Et skrækscenarie er et byområde med meget solenergi, siger Rasmus Løvenstein Olsen, som er lektor på Institut for Elektroniske Systemer på AAU og teknisk projektleder i RemoteGRID-projektet, som skal løse elselskabernes nye udfordring.
- Alle tager på arbejde, solen skinner, så der bliver produceret en masse dejlig, grøn strøm, men den bliver ikke brugt. Så kan man risikere, at der kommer overspændinger eller alt for store variationer i spændingen, fordi kabler og andet udstyr i området ikke er gearet til den store mængde, forklarer han.
Brug af eksisterende målere
Udgangspunktet er Kamstrups målere, de såkaldte smartmetre, som i øjeblikket installeres i husstande over hele landet. Som det er nu, bruges smartmetrene kun til at aflæse forbrug og sende en regning, men potentialet er langt større.
Rasmus Løvenstein Olsen arbejder derfor sammen med kollegerne fra AAU med at optimere de dataprotokoller, der anvendes i kommunikationsnetværket, og effektivisere datahåndteringen fra måler til slutbruger.
Et nødvendigt øjebliksbillede
Peter Melgaard, som er teknisk chef hos Thy-Mors Energi, siger, at man endnu ikke har oplevet store problemer, men risikoen er til stede og bliver mere og mere presserende i takt med, at produktionen af grøn energi stiger.
– Vores udfordring er, at vi ikke kan få et øjebliksbillede af elnettet. Vi ved med andre ord ikke, hvordan nettet har det og dermed ikke hvor, hvornår og hvordan vi bør sætte ind, siger han.
Mulige løsninger kan være nedgravning af kraftigere kabler, anvendelse af overskudsstrøm til regulering af varmepumper, opladning af elbiler eller andet, men det første skridt er at kende status quo.
Peter Melgaard er meget glad for samarbejdet med Aalborg Universitet.
– Det giver sparring på et højt fagligt niveau. De kan en masse ting, vi bestemt ikke kan, og til gengæld ved vi rigtig meget om at drive elforsyning. Det er den helt rigtige grobund for et godt samarbejde, siger han.
