Grøn afgift skal finansiere oprydning fra fortidens synder
KOMMENTAR – Jorden og vandet ved Høfde 42 er stadig så forurenet, at der står »ophold på stranden frarådes« ved Harboøre Tange ud til Vesterhavet, efter at Cheminova deponerede giftigt kemikalieaffald i 50′erne og 60′erne. Det er et meget alvorligt problem, og det skal vi gøre noget ved. Hos Alternativet ønsker vi en grøn afgiftsreform på kemikalier. Afgifterne skal i fremtiden være med til at finansiere oprydningen af fortidens synder
Virksomheden Cheminova deponerede fra 1957 til 1962 affaldet fra produktionen af sprøjtegift i et giftdepot i Høfde 42 på Harboøre Tange ved Vesterhavet. Det resulterede i døde fisk og måger, og først efter en lang kamp i starten 80'erne blev dele af giftdepotet fjernet. Men meget ligger stadig tilbage i stranden og klitterne ved Høfde 42.
Jeg begyndte at brænde for miljøet, første gang jeg hørte om Cheminova-sagen i 1988. Virksomheden Cheminova havde produceret pesticider og deponerede fra 1957 til 1962 affaldet fra produktionen i et giftdepot i Høfde 42 på Harboøre Tange ved Vesterhavet. Det resulterede i døde fisk og måger, og først efter en lang kamp i starten 80erne blev dele af giftdepotet fjernet. Men meget ligger stadig tilbage i stranden og klitterne ved Høfde 42.
I 2006 indkapslede man resterne af det centrale depot med en spunsvæg, men dette er langt fra en holdbar løsning. Det forventes, at væggen kun kan holde 20-30 år endnu. Derfor har vi brug for at komme i gang med oprydningsarbejdet, før det får uoprettelige konsekvenser for natur og miljø ved Harboøre Tange. Specielt i lyset af, at klimaforandringerne skaber vildere vejr og derfor æder sig hurtigere ind på stranden end for bare 10 år siden.
Cheminova blev i 2014 opkøbt af en amerikansk koncern, og dengang blev det diskuteret, om det ville være rimeligt, at noget af overskuddet fra salget gik til oprydningen. Jeg syntes selv dengang, at det var oplagt, for Aarhus Universitets Forskningsfond fik faktisk Cheminova foræret for et symbolsk beløb for mange år siden og har igennem årene tjent godt på virksomheden. Men det lykkedes ikke. Fabrikken er nu på udenlandske hænder, og det er usandsynligt at få indbragt de penge til oprydningen.
Ingen juridisk ansvarlig
Sagen er nemlig, at forureningen ved Harboøre Tange er én af de mange, store forureninger, hvor der ikke findes en juridisk ansvarlig, der kan drages til ansvar – simpelthen fordi, forureningen er skabt før den slags blev reguleret ved lov.
Det er derfor umuligt at identificere en synder, der i 2016 kan betale for oprydningen ved Harboøre Tange.
Jeg ser to mulige løsninger. Den første løsning er, at samfundsborgeren skal betale. Den anden, og mere fair løsning, er, at kemikalieindustrien skal betale. Det må anses for den mindst uretfærdige løsning at vende blikket mod en branche, som godt nok i dag er et helt andet sted, end de var i 1960’erne, men som dog stadig producerer og sælger farlige kemikalier i stor stil.
Grøn afgift på kemikalier
Alternativet mener derfor, at vi skal finansiere oprydningsarbejdet med en grøn afgift på kemikalier. Selvfølgelig vil det betyde en avanceret lovgivning, der skal reguleres efter »jo giftigere kemikalier – jo højere afgift« – men det er en nødvendig lovgivning, som skaber fordele på flere planer.
For det første kan vi få flere midler pr. år til at rydde op efter fortidens synder. For det andet vil vi med en gradueret afgiftsstruktur fremme substitution af farlige kemikalier til mindre farlige. For det tredje kan vi ved at pålægge afgiften på produkterne og baseret på klassificeringen sikre, at vi ikke giver udenlandske produkter konkurrencefordele – som hvis man lagde afgifterne på produktionen.
Nu og her er der brug for en særlig bevilling til at redde natur og miljø og lokalbefolkningens aktiviteter ved Harboøre Tange, men derfra og frem vil man kunne komme hurtigere i bund med Danmarks i alt 29.000 jordforureninger ved at introducere en systematisk og gradueret kemikalieafgift.
Christian Poll er miljøordfører for Alternativet og skriver jævnligt på OrganicToday.dk
