Grisenes velfærd skal sikres med lov
KOMMENTAR – Ingen kan hævde en ret til i frihedens navn at vælge andres lidelse, skriver Nina Bjarup Vetter. Landbruget og politikerne smider ansvaret fra sig, og dyrevelfærd er i stigende grad blevet et spørgsmål om forbrugerfrihed. I lovens fravær overdrages ansvaret for dyrevelfærd og miljø til den enkelte forbruger, som dermed får påduttet ansvaret for produktionsforholdene i svineindustrien.
Politikere og landbrug løber fra ansvaret med deres vrangforestilling om, at den enkelte forbruger skal bære ansvaret for både miljø og dyrevelfærd. Nina Bjarup Vetter udfordrer myten om den politiske forbruger. Foto: Colourbox
Nina Bjarup Vetter, stud.theol.
Mickey Gjerris påpeger i et indlæg i Kristeligt Dagblad 26.09, at der ikke er meget, den danske forbruger kan gøre for at hjælpe de mange millioner grise til bedre vilkår, fordi mere end 90 procent af produktionen går til eksport.
Han efterspørger derfor politiske indgreb. Prisen på kødet kan meget vel stige hvis kravene skærpes, men i lyset af MRSA, halekuperinger, mistrivsel, liggesår m.m. er tiden måske inde til, som Gjerris retorisk gør, at spørge, om man kan tjene penge for dyrt?
Heldigvis er langt flere i befolkningen i dag opmærksom på de helt uacceptable forhold, og ingen tvivl om at hovedparten direkte adspurgt vil stemme for at forbedre dyrevelfærden markant.
Etisk valg via pengepungen
Landbruget og politikerne har dog travlt med at spille bolden tilbage til forbrugeren. Den politiske forbruger får hermed via pengepungen overdraget ansvaret for produktionsforholdene.
Og netop ideen om at »den politiske forbruger« er vejen til bedre dyrevelfærd er et gennemgående tema i debatter om dyrevelfærd, miljø og økologi.
Jeg ønsker ikke, at nogen skal fravælge det råderum, man som enkeltstående forbruger har, men jeg vil gerne udfordre myten om den politiske forbruger. Igen og igen opfordres der på bedste og mest velmenende vis om, at man som forbruger skal vælge at købe sine varer med både omhu og ansvar for dyrevelfærd og økologi.
Den enkeltes ansvar
Paradoksalt nok synes forbavsende få, at de allersvageste og mest udsatte har krav på lovens beskyttelse mod udnyttelse og misbrug. I lovens fravær overdrages ansvaret for dyrevelfærd og miljø til den enkelte forbruger.
Men denne vrangforestilling om, at den enkelte forbruger skal bære ansvaret for både miljø og dyrevelfærd, tjener desværre som verdens bedste undskyldning for både producenter og politikere. Disse har passivt lænet sig tilbage og overladt kampen til den enkeltes moral og pengepung.
Man må dog som borger kunne forvente, at man kan overlade det til staten at sikre sin grundlæggende sundhed og sikkerhed ved, at den sørger for, at de produkter, man køber, er produceret på en etisk og forsvarlig måde, hvor der blandt andet tages de helt nødvendige hensyn til dyrevelfærd og produktionsforhold.
De folkevalgte må løfte ansvaret
Frem for at lade det enkelte individ tage kampen op mod landbrugets industrimastodonter burde vi kunne have tillid til, at det mandat, vi har givet de folkevalgte, bliver løftet, så det afspejler vores reelle ønsker og behov. Særligt må lovens intention om at yde beskyttelse til de allersvageste mod misbrug og udnyttelse vægtes højt.
Apatien og ansvarsfralæggelsen har skabt optimale vilkår for spredningen af for eksempel MRSA. Betændte dyrlæger har i årevis pumpet penicillin i smågrise, hvis redning såmænd blot havde været at die hos deres mor.
Menneskelig afstumpethed
Den menneskelige afstumpethed, som viser sig i alle produktionens faser, er en skamplet på hele vores samfund, og i den forstand er MRSA en helt naturlig følge af lige dele grådighed og afstumpethed.
At tale om forbrugerfrihed er at skamride begrebet frihed. Ingen kan hævde en ret til i frihedens navn at vælge andres lidelse. Samme misbrug af frihed er på spil, når det handler om at købe giftfrit og økologisk.
Valget ligger alene hos den, som forurener. Ergo er der ikke noget valg tilbage. Vi har ikke to jordkloder, en for dem, som fravælger pesticider og en til de gifttro, ej heller kan den enkeltes fravalg af industrikød sikre alle grise deres gudsgivne ret til et liv i frihed med krølle på halen.
Hvis frihed er frihed til at vælge andres lidelse vil jeg gerne være fri.
