Grise på vej mod selvmålet
Lone Vitus med en af sine grise.
KOMMENTAR – Har du også set lastbilerne med den struttende gris, der har en blomst i munden, krølle på halen og solbeskinnet, grønt græs under klovene? Læs hvad Lone Vitus tænker, når hun møder dem på motorvejen.
I går morges kørte Sørøveren og jeg hjem fra København – igen.
Efter en meget kort udflugt der omfattede både arbejde og fornøjelser.
Måske har du selv kørt på motorvejen i dette land, og måske har du selv mødt de store svinetransporter.
Fyldte biler kører i retning fra øst til vest og fra nord til syd for derefter at krydse grænsen med ca. 10 millioner grise årligt.
Udsmykningen af de høje lastbiler er iøjnefaldende.
Har du set de bagsmække, der er prydet af to fyldige lyserøde grise? De er på en fodboldbane, og den ene sender en bold mod den anden – med underteksten “Endnu et hold grise på vej mod målet.”
Er det hån eller humor?
Det er vanskeligt at finde det sjove i dødsoptoget, uanset at grisene efter den lange transport får et liv yderligere 3 – 4 måneder i Polen eller Tyskland.
Hån så, kan det være for at håne dyrene?
Som når nogen laver ballettrin med en slagtet kylling eller lignende.
Næh, jeg tror ganske enkelt, at dekoreringen er en del af det selvbillede, man til stadighed fastholder indenfor erhvervet – se grisene strutter, se grisene er glade, se hvad du som dansker har at være stolt af.
Hvis man ikke har et godt budskab, er det dumt at skabe ét for at sælge varen.
Kan man forestille sig andre brancher, med samme størrelse på skyklapperne, adoptere charmeoffensiven?
En streamer bag på de mørke biler “Endnu en minister på vej i selvmål.”
Og på salatfadene “Endnu et hold PET-agenter på vej for at stå på mål”
Eller direktionsvognene “Endnu en bankdirektør på vej i rigt mål”
Kan den slags læses med åbent sind?
Måske har du også set lastbilerne med den struttende gris, der har en blomst i munden, krølle på halen og solbeskinnet, grønt græs under klovene.
Når jeg kører forbi de biler, kan jeg lugte den ammoniakfyldte luft, se det tilsølede spaltegulv, de arrede halestumper og sydamerikanske børn der er ramt af hudforandringer efter møderne med sprøjtegifte over sojamarkerne.
Under den ultrasunde dansegris står der “Levende grise – vis hensyn.”
Kan man læse den slags, uden at få lyst til at bide nogen i bagsmækken?
Hvorfor en opfordring til at omverdenen viser grisene hensyn, når man ved, de er stoppet ind på 3-4 etager med et sparsomt tilbud af vand og skammeligt mange timers ophold i sildetønden.
Eneste form for hensyn, jeg kan bidrage med, er en opfordring til ikke at støtte produktionsformen. Køb julens kød fra grise der har gået ude og er transporteret kort vej.
DET er at vise hensyn overfor grisene.
Lone Vitus er også kendt som Lone Landmand.
Du kan læse flere beretninger på bloggen Lone Landmand
