For første gang i over 40 år etablerer Gram Slot nu endnu en avlsgård og udvider dermed den økologiske produktion.
- Vi har købt ejendommen Birkedahl med 154 ha og forpagtet Vedbølgård med 151 hektar og Rudebæk med 170 hektar, i alt 475 hektar, fortæller Svend Brodersen, der ejer halvdelen af Gram Slot, som han har omlagt til økologisk landbrug efter overtagelsen for ti år siden.
300 malakekøer på Birkedal
- Til vinter indsætter vi 300 økologiske malkekøer på Birkedal, som i øjeblikket står tom. På Rudebæk har vi i første omgang lejet en stald med plads til 200 kvier, oplyser Svend Brodersen.
Han forventer, at det i første omgang vil skabe otte nye arbejdspladser.
- På Gram Slot glæder vi os rigtig meget til at videreudvikle de stolte traditioner, der altid har været omkring mælkeproduktionen i Vedsted og vi kalder, som traditionen er på Gram Slot, produktionsenheden for Vedsted Cotel.