Seks økologiske og bæredygtige foreninger er blevet enige om at holde fælles årsmøde hvert andet år. Den første weekend i april i år i Tranebjerg på Samsø kan du deltage i det første store fælles årsmøde.
Mødet har temaet det bæredygtige fælledskab, fordi mødets kerne er, at medlemmerne af de forskellige foreninger får mulighed for at tænke over, hvordan vi på tværs af foreninger kan skabe bæredygtige fælledskaber.
Mødet begynder fredag 4. april om eftermiddagen, hvor Søren Hermansen fra Energiakademiet på Samsø giver det første input til mødets emne, skarpt forfulgt af cafésamtaler.
Lørdag er der masser af forskellige værksteder, som deltagerne kan være med i – for at nævne nogle få: Bæredygtig økonomi, skolehaver, input fra Lejres økologiske projekt, regnvandshåndtering, hamp som byggemateriale.
Lørdag eftermiddag er der generalforsamlinger i foreningerne, og lørdag aften ender det hele på dansegulvet.
Søndag fortsætter mødet med værksteder. Alle er velkomne til at deltage i mødet, hvor arrangørerne håber på 250 deltagere, men der er plads til 500.
Trine Krebs arbejder i Frugtformidlingen, er formand for Landsforeningen Praktisk Økologi, i bestyrelsen for Copenhagen Cooking og Samsøs Økologiske Jordbrugsfond
Se mere om stormødet om det bæredygtige fælledskab her
De seks foreninger er:
Landsforeningen for Økologisk Byggeri
Landsforeningen for Økosamfund
Landsforeningen Praktisk Økologi