Grænsehandlen er det rene Ebberød Bank
Både skatteyderne og miljøet betaler en høj pris for, at danske forbrugere kan drøne syd for grænsen for at fylde bagagerummet op med billige bajere og andre forbrugsvarer. I runde tal svarer regningen til halvandet kæmpehospital årligt. Nu vil Det Økologiske Råd rejse en folkelig debat om grænsehandelen.
Samtidig svarer CO2-forureningen fra grænsehandelen til, at en dansker kører to gange rundt om jorden i bil hver eneste time døgnet rundt 365 dage om året. Hertil kommer luftforureningen. Samtidig øger grænsehandlen behovet for sengepladser, da det i høj grad er de usunde vare, der ryger først i indkøbskurven syd for grænsen.
- Først udledes 40.000 tons CO2, når lastbilerne kører øl og sodavand til grænsebutikkerne. Derefter udledes 60.000 tons CO2, når private kører øl og sodavand tilbage igen. Det er jo det rene Ebberød Bank, siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd.
Behov for en folkelig debat
Det Økologiske Råd ønsker derfor at rejse en folkelig debat om grænsehandlen.
- Vi har brug for en debat om grænsehandel, ligesom den vi f.eks. har haft om rygning og sort arbejde. Det har næsten været tabu at sige noget kritisk om grænsehandel, lyder det fra Kåre Press-Kristensen.
Det har længe været velkendt, at grænsehandlen er et stort nationaløkonomisk problem, fordi handlen snyder statskassen for flere milliarder kr. årligt i afgifter, koster danske jobs og stimulerer netop det overforbrug af usunde varer, der er med til at gøre fedmeepidemien til et forsat større samfundsproblem.
Pant, pesticider, transport og klima
Men også miljømæssigt er grænsehandlen et alvorligt problem. Den manglende pant på tyske dåser reducerer genbruget og fører til tusindvis af tomme dåser i naturen. Grænsebutikkerne reklamerer med pesticider, som ikke må købes i Danmark. Også transportens klimabelastning, luft- og støjforurening er et markant miljøproblem. Dertil kommer belastningen fra det overforbrug grænsehandlen skaber.
- Grænsehandlen koster skatteyderne mere end et kæmpehospital årligt i tabte afgifter og øger samtidig behovet for hospitalssenge, fordi handlen stimulerer danskernes overforbrug af øl, sodavand m.v. Dertil skal lægges alle miljøproblemerne, uddyber Kåre Press-Kristensen.
Helt paradoksalt bliver det, når udgifter til transport medregnes, for så kan grænsehandlen kun sjældent betale sig privatøkonomisk, Desuden lokker turen ofte forbrugerne til at købe ekstra meget og det tager meget længere tid end at handle lokalt. For slet ikke at tale om tiden til at forbrænde de ekstra overflødige kalorier.
Mange fremfører, at turene til grænsebutikker primært har sociale formål. Men her er jo andre muligheder, f.eks. en god tur i skoven – og så handle lokalt. Det ville være bedre for privatøkonomien, samfundsøkonomien og miljøet – og vel også hyggeligere end at sidde i en bil på motorvejen, mener Det Økologiske Råd.
