Gør Samsø elektrisk og drop planer om biogas
KRONIK – Elektrificering af Samsø er sagen – ikke biogas. Biogas-projektet på Samsø er et vildskud, som Samsø hurtigst muligt bør vikle sig ud af, skriver Torben Smith Sørensen, som selv bor på øen.
Et planlagt biogas-projekt på Samsø er et fejlskud. Den flydende naturgas til Samsø-færgen fragtes til Hou i tankvogne fra Rotterdam, hvilket sætter det meste af miljøfordelen over styr. Foto: Holger Øster Mortensen
Af Torben Smith Sørensen, civilingeniør (K) og lic. techn. (fysisk kemi)
Energikommissionen har i sin nylige rapport anbefalet, at Danmark øger sin elektrificering med strøm fra vindmøller og solceller og anvender strømmen i store fjernvarmepumper, til el-biler, el-færger og lignende.
Anbefalingerne er også valide for Samsø, og det er værd at bemærke, at biogas ikke nævnes i rapporten, og at biomasse i det hele taget kritiseres for at være afgiftsfri, mens der er høje afgifter på el.
På Samsø er der ikke sat penge af fra de gode år med høj afregningspris til nyopførelse af havmøllerne ved Paludan Flak, når de ni fungerende møller om fem-seks år er udtjente. (Den ene af de oprindelige 10 møller havarerede i 2015, idet vinger og nacelle styrtede i havet).
Det samme gælder nok også Samsøs landmøller. Det vil sige, at Samsø ikke længere kan eksportere VEØ strøm til den tid, ej heller anvende »egen strøm« til eventuelt kommende el-færger eller i store, energieffektive varmepumper i øens fjernvarmeværker.
Disse fyres i øjeblikket hovedsageligt med halm, og dette forringer jordens kulstofbalance. Halmen skulle helst nedmuldes for at følge EU anbefalingerne om at forbedre humusindholdet i muldlaget.
Mere økologi og solceller på markerne
Vindmøllestrøm er allerede så billig, at nye havmølleanlæg tænkes opført uden støtte. Det gælder for eksempel en planlagt vindmøllepark på Dogger Banke. Dette kan Samsø nok ikke konkurrere med ved at opføre nye, små møller. Samsø må altså importere vindmøllestrøm, hvis da ikke, vi vælger en anden løsning: Der kunne oprettes hele marker med solcellepaneler.
Dette kunne støtte de konventionelle landmænd i den helt nødvendige omstilling til økologisk drift, som hele den nuværende forbrugertrend peger i retning af.
Problemet nu er, at mange samske landmænd er stærkt gældsplagede efter dårlige råd fra bankerne om udvidelser finansieret med for eksempel swap-lån i schweizer frank. Eller simpelthen, fordi priserne for uøkologiske trivialvarer bliver ringere og ringere. Her ville det have været forudseende, hvis man havde opsparet penge fra vindmøllerne i de gode år til nye investeringer i solcellemarker.
På den anden side synes i hvert fald nogle af de samske landmænd – i samarbejde med Samsø Grønt, Samsø Kommune, LMO, Energiakademiet på Samsø og eventuelle andre private investorer og med hjælp fra alle tænkelige tilskudsordninger – at være villige til at investere tocifrede millionbeløb i et biogasanlæg og anlæg til opgradering, køling og kompression.
Det ville være mere fornuftigt at investere disse penge i solcellemarker for at sikre elektrificeringen af Samsø og omstillingen til økologi.
Gasfærgen var en fejlinvestering
Samsø Kommune indkøbte en gasfærge til forbindelsen Sælvig-Hou, og har siden drevet kommunalt rederi. Den flydende naturgas ved minus 163 grader køres op til Hou i tankvogne fra Rotterdam, hvilket sætter det meste af miljøfordelen over styr. Derfor planlagdes det i 2015 at bygge et biogasanlæg ved den idylliske landsby Permelille (ved siden af Samsø Syltefabrik).
Biogassen består af ca. halvt metan og halvt kuldioxid. Metanen skulle renses for kuldioxid og siden fordråbes til flydende metan til brug for færgen. Men denne del af projektet er nu opgivet, da nedkølingen er dyr og energikrævende.
Da Samsø ikke har forbindelse til naturgasnettet, er den eneste mulighed så at bruge metanen i transportsektoren som komprimeret gas ved ca. 200 bar, hvis ikke en simpel afbrænding af den urensende biogas til fjernvarme skulle vælges – som i Lemvig. En omlægning af Samsøs transportsektor og bygning af en kompressor og fyldestation i Tranebjerg er også en bekostelig – og risikabel – affære.
Urimeligt at dyrke majs for at proppe det i en biogasreaktor
Der er i følge projektmagerne stadig ingen detaljerede planer om, hvad man vil bruge gassen til, når den ikke kan bruges til færgen. Ydermere er der ikke styr på, hvad man fil fodre »betonkoen« (biogasreaktoren)ved Permelille med.
I den oprindelige »foderplan« fra 2015 var energiafgrøder langt den største komponent med hensyn til produktion af gas, næsten tre gange så stor som den næststørste: svinegylle og dybstrøelse fra malkekøer. Der var endda tale om at foretrække majs som energiafgrøde.
Det virker helt urimeligt at dyrke majs for at proppe det i en biogasreaktor.
Man ville anvende op til 15 procent af kornarealet på Samsø til energiafgrøder, hvilket var lovligt i 2015. Det skal bemærkes, at der er landmænd på Samsø, der allerede nu dyrker hvede til brug i deres egne pillefyr(!).
Nu i 2017 er det blevet ulovligt at bruge energiafgrøder til transport, så også den del af planen falder til jorden. Alligevel fortsætter bestræbelserne på at opføre biogasanlægget, og en VVM ansøgning vil blive sendt efter sommerferien.
Det er helt uforståeligt, at man fortsætter med dette projekt, når man også betænker, at de konventionelle landmænd på Samsø vil skade deres egen produktion af korn, raps og grøntsager ved at berøve den samske muld ca. halvdelen af det organiske materiale (kulstof), der ellers ville blive tilført jorden.
Ingen føde til regnorme
I restproduktet fra biogasreaktoren er der kun de mest ufordøjelige ligninstoffer tilbage med en halveringstid i jorden på helt op til 20-100 år, og disse stoffer har regnormene jo ikke megen glæde af. Det er, som om man vil konstruere en evighedsmaskine og bruge den samme energi to gange, og en »stof fordobler«, så kulstofatomerne både kan være i biogassen og i jorden på samme tid.
I et forord til en rapport fra Energiakademiet fra 2014 skriver direktør Søren Hermansen vedrørende kulstofbalancen på Samsø:
»Carbon, on the other hand, is highly valuable for an agricultural society like Samsø. The health of the farm land very much depends on how much biomass/carbon is bound in the soil. The soil’s ability to bind water and nutrients increases as carbon levels increase. The agricultural sector can thereby save money on costly fertilization with positive results for the plants which become both healthier and more plenteous.«
Udpining af jorden
Det er bemærkelsesværdigt, at Energiakademiet siden har arbejdet for en yderligere udpining af jordens kulstofindhold ved at planlægge en produktion af biogas, når forståelsen af det ødelæggende heri var helt klar for tre år siden.
Men Energiakademiet er som alt andet på Samsø stærkt påvirket af de gældende holdninger indenfor det konventionelle landbrug, og biogas er »på mode« over hele landet. Ikke fordi biogasanlæg er rentable eller gavnlige, men fordi man kan få mange konkurrenceforvridende tilskud til dem.
Derudover er Energiakademiet blevet indfanget af deres selvskabte retorik. Akademiet kalder biogasplanen for en integreret del af en plan om biocirkulær økonomi for Samsø. Det er rigtigt, at EU anbefaler »cirkulær økonomi«, dvs. genanvendelse af »affald« i en ny produktion.
Men plante- og dyregødning er ikke »affald«, som kan bruges til produktion af biogas.
Tværtimod består den cirkulære økonomi her i, at »affaldet« i videst muligt omfang returneres til jorden, og EU har kraftigt opfordret til, at kulstofbindingen i det europæiske landbrug øges – både for at forbedre muldlaget og for at langtidslagre kuldioxid i jorden ved at ophobe humus. Disse fælleseuropæiske bestræbelser har for eksempel udmøntet sig i Smart Soil-projektet, hvori blandt andre Aarhus Universitet har deltaget.
Det er velbekendt, at den ringe muldkvalitet i dansk (og europæisk) landbrug er skyld i stadig øget behov for kunstgødning (Nitratpakken) med store udvaskningsproblemer til følge.
Resistens mod sprøjtemidler
Forsidehistorien i Ingeniøren fra 28. april 2017 lyder: »Resistent ukrudt tvinger Danmark til at slække på krav til pesticider«. Dette er indholdet i den såkaldte pesticidpakke, som kun Alternativet og Enhedslisten stemte imod.
Det er den usunde og humusfattige jord, der gør, at der skal sprøjtes stadig mere, og så udvikles resistens mod sprøjtemidlerne.
Dette søges nu afhjulpet ved at tillade flere typer af pesticider, fungicider og insekticider, og i erkendelse af, at disse siver ned til grundvandet har man med et fingerknips hævet grænseværdierne for flere sprøjtemidler fra 0,1 til 7.5 mikrogram/liter – altså en 75 dobling(!)
Jeg mener, at biogas-projektet på Samsø er et vildskud, som Samsø hurtigst muligt bør vikle sig ud af.
