GMO påberåber sig naturlighed

Monsanto er verdens største frø-firma og dominerer også handelen med genmodificerede frø. Foto: CC BY flickr

GMO – Alverdens magtfulde organer benytter sig af et princip om rimelig lighed, når de skal vurdere sammensætningen af genmodificerede organismer; især planter og frø. Er der “substantiel lighed” med det oprindelige naturprodukt, skal der ikke yderligere godkendelser til.

Dette princip er overordentligt vigtigt for bio-industrien, der pumper GMO-produkter ud i en verden, hvor kun få begrænser mulighederne.

Blandt de lande og organisationer, der anerkender princippet er USA, Canada, Japan, WHO og FAO, hvilket skulle være nok til at overbevise skeptikere. Bag princippet stod de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Nu kommer aktivister med opbakning af anerkendt videnskab og påstår, at GMO-produkter overhovedet ikke ligner naturens egne skabninger, som rapporteret i The Natural Society. Faktisk mener en del, at GMO-mad kan være livsfarlig.

The Permaculture Research Institute afviste i februar sammenlignelighed. Analyserne skal være foretaget af uafhængige videnskabsfolk.

Verdens redning
GMO, altså manipulationer med planters og dyr naturlige egenskaber, kan betyde, at frugter bliver større, at planter bliver resistente imod skadedyr eller lignende. Derfor har GMO været  – og bliver det stadig – promoveret som verdens redning fra et globalt sult-mareridt

En europæisk gennemgang i 2011 af 19 videnskabelige rapporter om husdyr fodret med GMO er basal ammunition imod GMO-industrien med giganten Monsanto (pesticidet Roundup’s fader) i spidsen. Man fandt, at disse dyr havde lever- og nyreskader. Der var tale om en 90 dages test.

Mange har set en fordel ved at planter kan udvikles med indbygget resistens imod visse insektplager. Kravlet har bare været så fornuftigt, at det selv har udviklet resistens imod giften, således at der nu er insekt-grupper, der skal have endnu mere gift i hovedet for at beskytte de beskyttede planter.

Rusland vil ikke importere GMO
Andre lande som Frankrig, Peru og Ungarn afviser helt og aldeles GMO-produkter ved grænserne. I adskillige lande er der græsrodsbevægelser, lovforslag og udtalt bekymring om følgerne af den moderne bio-teknologi og udfaldet blandt forbrugerne.

Ruslands premierminister Dmitri Medvedev udtalte lørdag, at landet ikke agter at importere GMO-produkter og vil vogte sine grænser nidkært for smugling. Han overlader det til amerikanerne at spise varerne.

Mens det flyver i luften med anklager, manipulationer og misforståelser har Permaculture News i 2012 forsøgt sig med en gennemgang af myter og sandheder om GMO-problematikken.

Rapporten er skrevet af Dr. Michael Antoniou, PhD, molekylær-genetiker og chef for the Gene Expression and Therapy Group, King’s College London School of Medicine, London, UK.

Download rapporten

Dan Larsen er redaktør af Verdensnyt.dk, som OrganicToday.dk har et redaktionelt samarbejde med.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: