Gletsjerne smelter i Peru
KLIMA – Mens klimaforhandlerne ved klimatopmødet COP 19 i Polen satte deres lid til, at en ny global klimaaftale indgås i Paris i 2015, kunne deltagere på topmødet berette om ødelæggende klimatiske forandringer, der rammer tredjeverdenslande allerede nu.
Lederen Elena Cedillo fra den lutheranske Diakonia stiftelse i Peru taler om intet mindre end en 'tragedie i støbeskeen i Peru'. Foto: Niels Boel
FNs klimatopmøde var denne gang temmelig ensidigt fokuseret på finansieringen. Ikke mindst taltes der om, hvordan de rige lande kan betale 550 mia. kr. årligt i en klimafond til de fattige lande, sådan som det blev stillet i udsigt på klimatopmødet i København i 2009.
Og så var der også spørgsmålet om – og i givet fald hvordan – de fattige lande kan kompenseres for de store tab, de allerede nu er påført som følge af klimaforandringer, der stadig hovedsagelig skyldes industrilandenes CO2-forbrug. En samlet aftale for verdenssamfundets forpligtelser på klimaområdet fra 2020 skal forhandles på plads ved klimatopmødet i Paris i 2015.
I korridorerne på topmødet kunne deltagere fra specielt den tredjeverden berette om ødelæggende klimatiske forandringer, som allerede nu rammer de fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper.
En tragedie i støbeskeen
Lederen Elena Cedillo fra den lutheranske Diakonia stiftelse i Peru taler om intet mindre end en “tragedie i støbeskeen i Peru”.
- Ifølge klimacentret Tyndall er Peru det tredje mest sårbare land i verden i forhold til effekten af klimaforandringerne, siger hun. Det skyldes, at vi har flere forskellige, alle meget sårbare økosystemer, ørken, regnskov og bjerge.
- Luftfotos viser, hvordan gletsjerne i Andes-bjergene år for år har trukket sig tilbage. Tidligere var gletsjeren Pastoruri i Huaraz i det nordlige Peru et populært skisportsted. Det er det af gode grunde ikke længere, fastslår Elena Cedillo.
Den frugtbare jord skylles væk
Når gletsjerne smelter, skaber det i første omgang en masse vandmasser i de peruanske bjerge. Disse søer vil så gå over deres bredder, hvilket igen skaber oversvømmelser. Vandmængderne skyller jordens frugtbare muld væk. Resultatet er også jordskred ned af bjergsiderne, hvilket kan føre til humanitære katastrofer som landsbyer begravet i mudder.
- Om 10 – 15 år vil isen være forsvundet, og så vil den modsatte situation opstå. Store områder vil herefter blive ramt af tørke, forklarer Cedillo.
Mange vil migrere ind til storbyerne. Men disse, bl.a. hovedstaden Lima, ligger ude ved i ørkenen langs Perus kyst, og de vil også på sigt blive ramt af vandmanglen, siger Cedillo.
- Når vi får 70 mm regn på en enkelt dag, sker der jordskred som betyder, at folk dør, og børn forsvinder, fortæller Mahamadou Farka Maiga.
Ørkenspredning
Mahamadou Farka Maiga fra Sahel-landet Mali er oprindelig skolelærer. Han er en del af Malis Klimanetværk, som samler over 100 klimaorganisationer.
- Befolkningerne i Sahel lider hver dag under klimaforandringerne, siger han.
- Ørkenen breder sig. Floderne sander til. Og temperaturen stiger. Når tørken sætter ind, mister jorden sin frugtbarhed. Kvæget sygner bort.
Omvendt oplever Sahel-regionen også oversvømmelser.
- Regnfaldet kan være ekstremt, siger han. I løbet af en enkelt dag kan vi opleve samme regnfald, som vi tidligere oplevede på en måned.
Resultatet er katastrofalt: Befolkningen bor ofte i lerklinede hytter ved floders bred eller på stejle skråninger.
- Når vi får 70 mm regn på en enkelt dag, sker der jordskred som betyder, at folk dør, og børn forsvinder, fortæller Mahamadou Farka Maiga.
Niels Boel er journalist og forfatter og har i en årrække boet i Latinamerika. Har tilrettelagt flere dokumentarfilm og sammen med Finn Rasmussen udgivet bogen ‘Det nye Latinamerika’.
