Glæde over randzonernes endeligt

RANDZONER – Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at regeringen afskaffer randzonerne. De er endnu et eksempel i rækken af benspænd for erhvervet, mener Martin Merrild.

Randzonerne er endnu et eksempel i rækken af benspænd for erhvervet, mener Martin Merrild.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har netop sendt et lovforslag i høring, der foreslår en ophævelse af det obligatoriske krav om randzoner. I Landbrug & Fødevarer er der stor tilfredshed med ministerens udmelding. Her har man i årevis set frem til at slippe af med kravet om randzoner.

- Det er glædeligt at se, at regeringen holder sit løfte og nu foreslår at fjerne det obligatoriske krav om randzoner. Nu glæder vi os til, at et politisk flertal med al sandsynlighed vedtager loven, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

- Randzonerne er endnu et eksempel i rækken af benspænd for erhvervet, mener han.

- Op mod 50.000 hektar landbrugsjord har været taget ud af produktion, uden at den miljømæssige gevinst, der angiveligt skulle opnås, har været ordentligt, fagligt funderet, siger Martin Merrild.

Initiativet er en del af den såkaldte 16-punkts plan for landbruget, som VKO fremlagde i november sidste år.

Et nyt notat fra DCA ved Aarhus Universitet viser ifølge Merrild tydeligt, at effekten af randzonerne er meget lavere, end man har antaget i de oprindelige beregningsmodeller.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: