Giftig gylle skal blot fortyndes
KOMMENTAR – Over 200.000 hektar landbrugsjord er forurenet med tungmetaller, som stammer fra svinegylle. Nye regler betyder, at landbruget blot skal fortynde gyllen, før den udbringes på markerne. Kommunerne ved ikke, hvor de forurenede marker er og kan heller ikke kontrollere, om reglerne overholdes.
Der er altid plads til en gris mere. På trods af anvendelse af zink, kobber og antibiotika dør mange smågrise. Den nye landbrugspakke åbner op for endnu flere svin i staldene.
Af Søren Wium-Andersen, biolog, cand. scient
I ly af kvælstofdiskussionen i forbindelse med Landbrugs- og Naturpakken fremlagde Lægemiddelstyrelsen i januar måned bestemmelser om udkørsel af svinegylle.
Gylle fra smågriseproduktioner, der er behandlet med zinkoksid, må ikke længere udbringes ufortyndet. Gyllen skal fortyndes med 60 procent gylle fra ubehandlede svin, før den udbringes. For at undgå en zinkophobning må gylle, fra behandlede dyr, ikke spredes på det samme område år efter år.
Da zink er meget giftigt overfor vandorganismer, må gylle ikke udbringes nærmere end tre-seks meter fra vandløb,
Restriktionerne fremkom efter, at Århus Universitet i efteråret fremlagde en rapport om kobber og zinkindholdet i jorden. Den viser, at jorden på et areal, der er over 200.000 hektar, allerede har overskredet grænseværdierne.
Undersøgelsen viste også, at næsten en tredjedel af gyllen er så forgiftet med kobber eller zink, at den burde være kørt direkte på en kontrolleret losseplads for farligt affald, dersom reglerne for slam, var gældende for gylle.
Lægemiddelstyrelsens regler er kun gældende for den gylle, der indeholder de godt 400 tons medicinsk zink, der anvendes i svineindustrien. Den er ikke gældende for de godt 900 tons zink, der tilsættes svinefoderet.
Kan ikke kontrollere
Rapporten om svineindustriens tungmetalforurening fik også Miljøstyrelsen til den 18. maj at udsende en vejledning om zinks anvendelse i husdyrbruget. Den spritny vejledning indeholder ikke krav om, at husdyrproducenterne skal oplyse, hvor de tidligere har udkørt deres smågrisegylle eller krav om, at der foretages analyser af den gylle, der skal udkøres eller af den jord, der udkøres gylle på.
Det er ellers et krav, som kommunerne må honorere, hvis slammet fra byernes renseanlæg udkøres på markerne ifølge reglerne i Slambekendtgørelsen.
Kort sagt: Kommunerne skal fremover give tilladelser til husdyrproduktioner, uden at de har et reelt kontrolapparat til deres rådighed, der på sigt kan sikre, at agerlandet ikke forurenes mere, end det allerede er.
Kommunerne ved end ikke, hvor de 200.000 hektar tungmetal-belastede jorder er beliggende. Det hemmeligholdes!
Gyllen kan blot fortyndes
En yderst kritisabel bestemmelse i den nye vejledning fra Miljøstyrelsen er, at landbruget også fortsat kan fortynde sig ud af zinkproblemerne ved at hælde uanalyseret gylle i biogasanlæggene.
Den gylle, der skal i biogasanlæggene, skal naturligvis kontrolleres som al anden slam, specielt fordi den foreslåede fortynding reelt er en ukontrolleret deponering af store mængder af de godt 1700 tons kobber og zink, der anvendes i svineproduktionen.
Det bør være et helt naturligt krav, at der er viden om, hvor tungmetallerne deponeres, og hvor store mængder, der er tale om.
På den baggrund vil jeg betegne den nye vejledning fra styrelsen som utilstrækkelig, da den mangler reelle kontrolmuligheder overfor det problem, som vejledningen foregiver at adressere.
At det er Lægemiddelstyrelsen, der nu begynder at stille de krav, som Miljøstyrelsen burde have stillet år tilbage, kan ikke betegnes som en regelforenkling. Forureningen skal stoppes effektivt ved kilden gennem et krav om mindre zink og kobber i foderet.
