Gamle køer kan måske give mælk med nye kvaliteter
ØKOLOGI – En flok køer af gamle racer skal testes og sammenlignes med moderne malkekøer. Måske har de gode egenskaber, som er gået tabt i de sidste årtiers intensive avlsarbejde. Naturmælk håber at kunne præsentere nye spændende mejeriprodukter.
Frode Lehmanns kvier går på en mark, der ligger ud til Sønderborg Bugt. I baggrunden skimtes Als. Foto: Jesper Overgård Lehmann
Det økologiske mejeri Naturmælk og en håndfuld af mejeriets leverandører er gået sammen med forskere fra Aarhus Universitet for at undersøge, om gamle danske kvægracer har gener, som det er værd at bygge videre på i de økologiske besætninger.
Midt i august flyttede en flok kvier og køer af gamle racer ind i fire økologiske malkekvægsbesætninger for at blive testet og sammenlignet med moderne toptunede malkekøer. De kommende år skal vise, om de har gode egenskaber, som er gået tabt i de sidste årtiers intensive avlsarbejde.
Det drejer sig om køer fra den gamle røde danske malkerace, som til forveksling ligner dem fra Morten Korch-filmene. Med i forsøget er også køer af den gamle sortbrogede race Jysk Kvæg, som i dag kun findes i ganske få besætninger.
Små tykke køer
Fem gårde i Sydvest- og Sønderjylland og én gård i Midtjylland er med i projektet, og en lørdag midt i august stod fire af landmændene klar til at modtage kvierne af gamle racer, som i de kommende fire år skal være en del af deres besætninger.
Frode Lehmann i Stensigmose ved Sønderborg er en af de økologiske landmænd, der er med i forsøget. Han har fire kvier og en ko med kalv fra den gamle sortbrogede race Jysk Kvæg, som nu skal gå sammen med SDM besætningen på 108 årskøer.
Også han er spændt på, om de sjældne dyr gemmer på interessante egenskaber, som er gået tabt i jagten på de sidste kilo mælk.
- De opfører sig ligesom alle andre, men de har jo en helt anden statur. Koen er en lille, tyk ko, der er en halv meter lavere end mine SDM-køer. Jysk Kvæg er nærmest grå og hvide, fortæller Frode Lehmann.
Køer og kvier får det samme at æde som de øvrige dyr på gården. Køerne har været på græs både dag og nat her i sommerperioden og får desuden majs- og græsensilage og en smule rapskager og korn, når de er inde for at blive malket.
Egenskaber måske gået tabt
- Igennem mange år er der blev avlet intensivt på malkekøerne for at få dem til at give mere mælk. Det er måske gået ud over andre egenskaber, som er gået tabt, siger seniorrådgiver Morten Kargo fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik – Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet.
- Derfor vil vi undersøge, om køer af gamle racer har gener, der for eksempel gør dem mere robuste og sunde og bedre egnede til økologiske produktionsforhold end de moderne køer. Det kan også være, at deres mælk har en anden og bedre sammensætning af fedt og protein, som kan give bedre produkter til forbrugerne, siger han.
Mælk med nye egenskaber
Det lille sønderjyske mejeri, Naturmælk, har på forhånd store forventninger til de gamle racers gener og tror, deres mælk kan være egnet til nye specialprodukter:
- Vi håber meget, at forskningsprojektet kan give konkrete resultater, så vi i fremtiden kan tilbyde forbrugerne nye økologiske specialprodukter baseret på mælk fra gamle racer, siger direktør Leif Friis Jørgensen, Naturmælk.
Ifølge mejerichefen er det sandsynligt, at mælken på nogle punkter vil adskille sig fra mælken fra moderne højtydende malkekøer.
- Der har været nogle indikationer på, at mælken fra gamle husdyrracer måske har en anden fedtsyresammensætning. Men det er endnu for tidligt at sige noget konkret, understreger han.
Har avlet efter mælkeydelse, fedt og protein
- De sidste 100 år har man selvfølgelig generelt forsøgt at avle sig frem til sundere dyr, men ellers er det mælkeydelse, fedt og protein, man ensidigt har avlet efter, fordi det er de egenskaber, som har genereret den største afregning fra mejeriet. Men det betyder også, at der sagtens kan være andre egenskaber, som er trængt i baggrunden hos moderne malkekøer. Det er dem, vi håber at kunne bruge i nye spændende produkter, siger Leif Friis Jørgensen.
En af Naturmælks største succeser er den såkaldte Hø-ost – en ost fremstillet af mælk fra køer, som hovedsageligt fodres med hø. Det giver mælken og dermed osten en helt anden smag end mælk fra køer, der fodres med ensilage.
- Hø-osten har været en kæmpe-succes, og det i en sådan grad, at der efterhånden ikke er et mejeri i Danmark, som ikke laver en eller anden variant af hø-osten, siger Leif Friis Jørgensen.
Første gang i moderne besætninger
Hidtil har man ikke for alvor kunnet undersøge de gamle racers produktionsegenskaber, fordi de få dyr, som er tilbage, typisk står i meget små, ekstensive besætninger. Nu bliver de for første gang testet under præcis samme vilkår som højtydende, almindelige køer i økologiske produktionsbesætninger.
Hvis forsøget bliver en succes, kan det ikke alene føre til stærkere køer og nye mælkeprodukter, men også være med til at sikre, at genressourcer, som er ved at forsvinde, vil blive bevaret for eftertiden.
Genomisk selekton gør projektet muligt
Det er udviklingen af ny teknologi inden for genomisk selektion, der gør projektet muligt. Med en simpel blodprøve kan man nu bestemme dyrets genetiske potentiale og dermed udvikle avlslinjer, der imødekommer de krav, økologisk mælkeproduktion stiller til dyrene.
Samtidig inddrages tre oprindelige mælkekvægracer: Holstein, Nordisk Rød og Jersey i projektet for med dem at undersøge, om det er givtigt at fremavle egentligt økologisk malkekvæg baseret på de tre racer.
