Gæld tynger landbruget mere end miljøkrav
LANDBRUG: Det er en myte, at danske landmænd lider under skrappere miljøkrav end tyske, svenske og hollandske landmænd. Gælden er det helt store problem, konkluderer endnu ikke offentliggjort rapport bestilt af Miljøministeriet og Fødevareministeriet.
Danske landmænd skal ikke leve op til skrappere miljøkrav end landmænd i landene omkring os. Foto: Colourbox
Det er ikke specielt skrappe danske miljøregler, men derimod en alt for dyrt købt gæld, der gør, at danske landbrug har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening, som har fået indblik i en endnu ikke offentliggjort rapport, som konsulenthuset Cowi er ved at lægge sidste hånd på for Miljøministeriet og Fødevareministeriet.
Der er nok forskel på reglerne, men det skyldes i bund og grund måden, hvorpå de enkelte lande har gennemført Nitratdirektivet, og at der er forskel på, hvor intensivt landbrug, der er i de forskellige lande – og hvad den natur, der modtager forureningen fra landbruget, kan tåle, lyder en af hovedkonklusionerne i rapporten.
Falder til jorden
- Dermed falder landbrugets og flere politikeres hårdnakkede argumenter for ikke at gennemføre en egentlig miljøindsats med et brag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Den nye undersøgelse er skelsættende, mener hun. Det slås fast, at danske landmænd tjener lige så mange penge og er lige så konkurrencedygtige som deres naboer. Det, der er problemet, er gælden. Og gælden har intet med miljøkravene at gøre.
Landbruget og en række politikere har igen og igen krævet at få lov til at bruge mere gødning på markerne. Kravet om mere kvælstof er sket med henvisning til de danske miljøregler, og det der betegnes som overimplementering af EU’s Nitratdirektiv. Også kvaliteten af dansk brødkorn har været brugt som murbrækker i kampen for tildele mere kvælstof-gødning på markerne.
Sammenlignet med landene omkring os
Danske landmænds vilkår er blevet sammenlignet med kollegaers i Polen, Holland, Sverige, Frankrig og de to tyske delstater Niedersachsen og Slesvig Holstein. Nabotjekket slår fast, at Danmark ikke har miljøregler, der gældsætter danske landmænd. Det er derimod landmandens dyre lån, der gør, at dansk landbrug tynges af en gæld på hele 360 milliarder kroner.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening må alle – også landbruget og landbrugets partier på Christiansborg nu anerkende, at Danmark ikke har tyngende miljøregler, men derimod er lige så konkurrencedygtige som kollegaerne udenfor grænserne, mener hun.
- Derfor vil det være uacceptabelt at forsætte med at ville sende regningen videre til naturen og miljøet, mener Ella Maria Bisschop-Larsen.
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at der nu arbejdes videre med at sikre, at både landbrug såvel som natur og miljø fremover kommer i balance.
Ikke i strid med Nitratdirektiv
Ifølge DN konkluderer den endnu ikke offentligt tilgængelig rapport blandt andet:
- Danmark har ikke en kvælstofregulering, der er i strid med Nitratdirektivet.
- Danske landbrugsbedrifter er mindst lige så effektive, som landbrugsbedrifterne i nabolandene. Forskelle i miljøreguleringen har ikke en størrelse, som betyder, at danske landbrugsbedrifter ikke kan være lige så effektive som landbrugsbedrifterne i nabolandene.
- Danske kvæg-, svine- og planteavlsbrug har en nettoindtjening, der er på niveau med tilsvarende brug i nabolandende. Men danske kvæg-, svine- og planteavlsbrug har store lånefinansierede investeringer, som betyder et lavere overskud end de tilsvarende brug i nabolandene.
