Eleverne strømmer til den økologiske landbrugsuddannelse på Kalø Økologisk Landbrugsskole, som i år har fuldt hus med 30 procent flere elever end sidste år. Det er især uddannelsen som Global Organic Farmer, der hitter blandt de unge.
Uddannelsen skal gøre elever fra ti forskellige nationer til innovative fødevareproducenter, der kan klare sig overalt i verden, hvad enten de skal dyrke kaffe og bananer i Tanzania eller sammensætte en foderplan til danske malkekøer.
Fars sønner, der bagefter skal hjem for at overtage den fædrene gård, fylder godt op i klasselokalerne på de almindelige landbrugsskoler. Men på Kalø er der ikke mange af den slags.
Her er de unge kvinder i flertal. To ud af tre blandt de nye elever er piger. De fleste af dem har en studentereksamen, og adskillige har læst på universitetet eller har været i gang med en anden videregående uddannelsen, før de besluttede sig til at få jord under neglene for at blive økologiske bønder.
Globalt perspektiv
- Global Organic Farmer er vores studenterindgang til uddannelsen, og her har vi knap 40 elever fordelt på to hold og ti forskellige nationaliteter, der begyndte 8. august. Men vi har så stor søgning, at vi helt ekstraordinært starter endnu et hold op 10. oktober, fortæller Nikolaj Houkjær, der er uddannelsesleder på Kalø Økologisk Landbrugsskole, der ligger i naturskønne omgivelser ved Rønde på Djursland.
- Vores elever vil ud i verden for at gøre en forskel. De er dybt interesserede i økologi, fødevareproduktion, bæredygtighed og grøn omstilling. Det er ikke nogen religion for dem, men de vil gerne have større indsigt og føler sig tiltrukket af nye globale perspektiver på mad og landbrug, siger Nikolaj Houkjær, der selv underviser eleverne i innovation, markedsføring og afsætning, som indgår som en vigtig del af uddannelsen.
Søren læste statskundskab
Søren Vang er 20 år og én af de nye elever på Kalø. Han er vokset op på et nedlagt landbrug i nærheden af Nibe og gik i gymnasiet i Aalborg. Indtil for nylig læste han statskundskab på Københavns Universitet.
- I modsætning til mange af de andre på holdet har jeg rent faktisk prøvet at køre en traktor, og jeg er glad for at få noget mere praktisk arbejde ind i hverdagen. Måske søger jeg tilbage til universitetet for at læse videre som agronom. Jeg begyndte egentlig på statskundskab, fordi jeg var interesseret i landbrugs- og fødevarepolitik, siger Søren.
Om det bliver det, han skal arbejde med engang i fremtiden, er han ret åben over for. En spændende jobmulighed kunne for eksempel være FAO, der er FN’s internationale organisation for landbrug og fødevarer, vurderer han.
Pludselig står man på et bjerg i Tanzania
Morten Erbs, der er forstander på Kalø, var i august i Tanzania med det forrige elevhold, som i fire uger skulle høste bananer, plukke kaffebønner og anvende deres kundskaber under helt fremmede forhold i Østafrika.
- Fremtidens landmænd skal være i stand til at navigere i et bredere felt end dem, der er landmænd i dag. Man skal kunne koordinere forskellige produktionsgrene, være strategisk planlægger, indkøber, købmand og revisor. Man skal have virkelig mange kompetencer og helst være rigtig dygtig til det hele, siger han.
- Ved at sende dem til Tanzania i fire uger, propper vi dem ned i en fuldstændig anderledes ramme. Nu står de pludselig på et afrikansk bjerg, hvor der er en helt anden jord og nogle helt andre planter og fuldstændig andre klimaforhold. Samtidig skal de forholde sig til mennesker med en anden kultur og et andet sprog og helt andre værdier, end de er vant til. Det gør vi for at udfordre deres grundfaglighed og lære dem at bruge den på andre måder og se nye muligheder, forklarer Morten Erbs.
- Vores elever, skal være superskarpe på grundfagligheden, og hvis man har styr på den, kan man agere som landmand overalt fra Sydgrønland til Sahara.
- Vi tager dem med ud på den dybe ende af bassinet, men i en beskyttet ramme, og når de er færdige med det, er de klar til at rejse hvor hen i verden det skal være, siger forstanderen på Kalø Økologisk Landbrugsskole.