Fugledes flydende forhold til virkeligheden
KOMMENTAR – Flemming Fugledes gentagne påstande om konsekvenserne af kornets lavere proteinindhold er generelt blevet taget for pålydende af førende medier og en del politiske beslutningstagere. Jeg mener derfor, det er umagen værd at se nærmere på Fugledes og Bæredygtigt Landbrugs argumentationsform, hvor der løbende gives alternative forklaringer på tidligere fremsatte, fejlagtige påstande, mens det til stadighed fremhæves, at det er FFJ/BL, der har styr på virkeligheden, skriver Alex Dubgaard.
Efter en månedslang polemik i Politiken og OrganicToday.dk gennemgår Alex Dubgaard Flemming Fugledes argumentationsform og skiftende forklaringer. Foto: Colourbox
Af Alex Dubgaard, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Gennem den seneste måneds tid har der udspændt sig en længere diskussion mellem formand for Bæredygtigt Landbrug (BL), Fl. Fuglede Jørgensen (FFJ), og mig om konsekvenserne af faldende proteinindhold i dansk korn – en udvikling, der tilskrives den lovbestemte nedsættelse af kvælstofforbruget, som nu er blevet ophævet med vedtagelsen af regeringens landbrugspakke.
FFJ har fremsat en række dramatiske påstande om de negative konsekvenser af reduceret proteinindhold i kornet. Væsentlige dele af det, der er blevet præsenteret som faktuelle oplysninger, holder imidlertid ikke til et faktatjek baseret på statistiske data. FFJs seneste indlæg i diskussionen blev offentliggjort den 11. august i OrganicToday.dk. Her forklarer FFJ, at han ikke giver meget for statistiske oplysninger, men støtter sig til det, han betegner som »virkeligheden bag tallene«.
Jeg vil i det følgende give et resume af de påstande, FFJ har fremsat i løbet af diskussionen, og de alternative forklaringer, han har givet, når den første påstand viste sig at være forkert. En detaljeret gennemgang af et længere diskussionsforløb kan unægtelig virke trættende, men FFJs/BLs påstande om konsekvenserne af kornets lavere proteinindhold er generelt blevet taget for pålydende af førende medier og en del politiske beslutningstagere.
Jeg mener derfor, det er umagen værd at se nærmere på FFJs/BLs argumentationsform, hvor der løbende gives alternative forklaringer på tidligere fremsatte, fejlagtige påstande, mens det til stadighed fremhæves, at det er FFJ/BL, der har styr på virkeligheden.
Resume af Fugledes påstande
Udgangspunktet for diskussionen var et debatindlæg af FFJ i Politiken (13. juli) efterfulgt af en række indlæg i OrganicToday. I sine indlæg har FFJ fremsat følgende påstande, som jeg vil forholde mig til i det følgende:
Dansk korn er blevet »ekskluderet på verdensmarkedet« (Politiken 13. juli)
»den animalske produktion i DK er i frit fald« (OrganicToday, 2. august)
på verdensmarkedet ligger dansk korn i dag »prismæssig til en bundrekord« (OrganicToday, 2. august)
»kun en brøkdel af den danske høst af maltbyg lever op til kvalitetskravet« (OrganicToday, 11. august)
dansk korn kan »ikke længere … bruges til brødkorn« (Politiken 13. juli)
landbruget må »importere mere og mere soja« for at få protein til husdyrene (Politiken 13. juli).
1. Eksklusion af dansk korn på verdensmarkedet:
I debatindlægget i Politiken (13. juli) påstod FFJ, at dansk korn pga. ringere kvalitet (dvs. faldende proteinindhold) var blevet »ekskluderet på verdensmarkedet«. I et efterfølgende indlæg (Politiken 22. juli) gjorde jeg opmærksom på, at den danske nettoeksport af korn iflg. udenrigshandelsstatistikken har været stigende gennem de senere år.
2. Den animalske produktions frie fald:
I sit svar (i OrganicToday, 2. august) opgav FFJ sin tidligere påstand om, at dansk korn var blevet ekskluderet på verdensmarkedet. Som forklaring på den øgede korneksport skrev FFJ: »At eksporten er stigende kan tilskrives, at den animalske produktion i DK er i frit fald.« Jeg gjorde efterfølgende opmærksom på, at Danmarks Statistiks oplysninger viser en stigning i den samlede animalske produktion gennem de senere år (OrganicToday, 3. august).
FFJ forklarer nu (OrganicToday, 11. august), at hans udsagn om den animalske produktions frie fald skal forstås på den måde, at en større andel af de producerede dyr eksporteres levende i stedet for at blive slagtet i Danmark. Den problemstilling er naturligvis relevant, men FFJs opfattelse af »virkeligheden bag tallene« havde unægtelig været lettere at gennemskue, hvis han med det samme havde forklaret, at et frit fald i den animalske produktion ikke betyder, at landbrugets samlede produktion af dyr, mælk, æg osv. er gået tilbage.
FFJ runder ovenstående »ræsonnement« af med følgende udsagn: »I samme periode [2005 til 2015] er forbruget af korn til foder faldet med 1 mio. tons. Det korn har kunne eksporteres. Det begrunder min påstand.«
FFJ glemmer imidlertid at oplyse, at der samtidig har været en betydelig stigning i grovfoderforbruget, således at det samlede foderforbrug kun er faldet i beskedent omfang. Udviklingen i foderforbruget kan derfor heller ikke begrunde FFJs påstand om den animalske produktions frie fald.
3. Prismæssig bundrekord for dansk korn:
Ud over påstanden om den animalske produktions frie fald forklarede FFJ også den stigende korneksport med, at der skulle have været en stor prisnedgang for dansk korn på verdensmarkedet: »Tidligere eksporterede Danmark kvalitetskorn til høje priser. Nu ligger det danske korn prismæssig til en bundrekord.« (OrganicToday, 2. august).
Ved anvendelse af udenrigshandelsstatistikken viste jeg efterfølgende, at der ikke har været nogen tendens over tid til nedgang i prisen på eksporteret korn i forhold til prisen på importeret korn. (OrganicToday, 3. august).
4. Kvaliteten af dansk maltbyg:
FFJ har ikke taget notits af prisoplysningerne fra udenrigshandelsstatistikken, men fortsætter i OrganicToday (11. august) fortællingen om den danske kornkvalitets elendighed: »… kun en brøkdel af den danske høst af maltbyg lever op til kvalitetskravet og benyttes som sådan, også her ses et stort fald i de senere år.«
Hvad denne påstand bygger på, gøres der ikke rede for, men den er overraskende i betragtning af, at LandbrugsAvisen (som FFJ må formodes at læse) sidste efterår kunne referere koncerndirektør Ole Christensen fra DLG for følgende: »… ud af de cirka 400.000 ton [maltbyg], som vi har modtaget indtil nu, er kun nogle få partier dumpet på lavt proteinindhold« … »Maltbyggen har generelt høj standard, og vi vil kunne opfylde de samme eksportkontrakter på maltbyg, som vi sædvanligvis gør.« (LandbrugsAvisen, DLG: Høje udbytter i vårbyg var den store overraskelse, 25. september 2015).
5. Kvaliteten af dansk brødkorn:
I Politiken (13. juli) kunne FFJ oplyse, at dansk korn: »ikke længere kunne bruges til brødkorn«.
Den påstand har han efterfølgende modificeret i OrganicToday (2. august), hvor han skriver: »Dansk korn benyttes stadig til brødkorn … Men for at få den tilstrækkelige bage kvalitet iblandes udenlandsk korn. … og i 2014 blev der benyttet stort set lige meget dansk som udenlandsk korn. … Inden de danske gødningsrestriktioner blev indført blev der udelukkende benyttet dansk korn.«
Som sædvanlig er der ingen dokumentation for påstanden, og beskrivelsen er i modstrid med de oplysninger, som adm. direktør Niels Brinch-Nielsen fra Valsemøllen gav til FødevareWatch i efteråret 2014. Her forklarede Niels Brinch-Nielsen, at brødhvedeordningen, der giver mulighed for tilførsel af ekstra kvælstof: »… de fleste år giver masser af god brødhvede. Sidste år kunne vi stort set nøjes med at bruge dansk brødhvede til alle typer hvedemel.«
Niels Brinch-Nielsen tilføjede; »I den forgangne høst har proteinindholdet i hele Europa været lavere – også i dansk brødhvede, hvilket betyder, at vi skal selektere mere og have en lidt større andel af høj protein fra udlandet.« (FødevareWatch, 06.11.2014). Der er i øvrigt ikke noget nyt i, at danske melproducenter supplerer dansk hvede med proteinrig udenlandsk hvede. Det har man gjort siden slutningen af attenhundredetallet.
6. Stigende import af sojaprotein:
I sit indlæg i Politiken (13. juli) fortalte FFJ, at landbruget måtte »importere mere og mere soja« til erstatning for manglende protein i foderkornet. I OrganicToday (29. juli) gjorde jeg opmærksom på, at forbruget af sojaprotein iflg. Danmarks Statistiks toppede i midten af nullerne for derefter at falde gennem en årrække. En mindre stigning de sidste to-tre år modsvares af en voksende animalsk produktion, primært af mælk og svin.
Herefter forklarede FFJ (OrganicToday, 2. august), at: »… det i dag [er] nødvendigt at benytte flere kilder til protein end blot soja for at få et tilstrækkeligt niveau i foderet. Derfor benyttes nu protein fra både solsikke, raps og andre kilder.«
Også denne påstand er i direkte modstrid med virkeligheden. Danmarks Statistiks opgørelser viser, at forbruget af protein i raps-, solsikke– og andre oliekager er faldet med ni procent siden 2010. Her har FFJ tilsyneladende (endnu) ikke fundet frem til en alternativ virkelighed bag tallene. I FFJs seneste indlæg i OrganicToday (11. august) står der ikke noget om, hvordan påstanden om stigende forbrug af foderprotein i virkeligheden skal forstås.
