Fuglede som den postfaktuelle lobbyist
KOMMENTAR – Jeg har hidtil betragtet ideen om det postfaktuelle demokrati som et lige lovligt smart modefænomen, men jeg må erkende, at jeg har måttet revidere denne opfattelse efter snart to måneders polemik med formanden for Bæredygtig Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen. Det skriver Alex Dubgaard i sin afsluttende kommentar i debatten om de økonomiske konsekvenser af et lavere proteinindhold i dansk korn.
Det postfaktuelle demokrati beskrives som en tilstand, hvor: »… mavefornemmelser, anekdoter og selvrapporterede historier i højere og højere grad tillægges samme værdi som lødig forskning og fagligt funderet viden.« Foto: Colourbox
Af Alex Dubgaard, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Det postfaktuelle demokrati beskrives som en tilstand, hvor: »… mavefornemmelser, anekdoter og selvrapporterede historier i højere og højere grad tillægges samme værdi som lødig forskning og fagligt funderet viden.« (Lektor i kommunikation David Budtz Pedersen i Kforum, 28. april 2016).
Jeg har hidtil betragtet ideen om det postfaktuelle demokrati som et lige lovligt smart modefænomen, men jeg må erkende, at jeg har måttet revidere denne opfattelse efter snart to måneders polemik med formanden for Bæredygtig Landbrug (BL), Fl. Fuglede Jørgensen (FFJ).
Diskussionen har drejet sig om de økonomiske konsekvenser af lavere proteinindhold i dansk korn som følge af miljøbegrundede restriktioner på kvælstofanvendelsen. Jeg har givet et resume af diskussionens forløb i OrganicToday.dk, 19. august.
Fremsætter dramatiske påstande
Strategien, der anvendes af FFJ/BL, er at fremsætte dramatiske påstande om de økonomiske skadevirkninger af den politik, der er ført over for landbruget, specielt miljøpolitikken.
Udgangspunktet for diskussionen var FFJs påstande (i Politiken, 13. juli) om, at restriktioner på kvælstofanvendelsen har medført så store kvalitetsforringelser, at dansk korn er blevet ekskluderet på verdensmarkedet, ikke længere kan bruges til brødkorn, og at der må importeres mere og mere soja for at få protein til husdyrene. Disse påstande blev senere suppleret med, at kun en brøkdel af den danske høst af maltbyg lever op til kvalitetskravene.
Ingen af påstandene holder ved et faktatjek
Ingen af disse påstande holder til et faktatjek ved anvendelse af statistiske data. Og samtlige påstande har FFJ i diskussionens løb givet varierende alternative forklaringer på, efterhånden som de oprindelige påstande er blevet tilbagevist (jfr. min oversigt i OrganicToday, 19. august).
Af FFJs seneste indlæg i OrganicToday (29. august) fremgår det, at de skadevirkninger, der til at begynde med blev præsenteret som faktisk eksisterende kendsgerninger, er noget, der ville være sket i fremtiden eller forventede fordele, der ikke er opnået pga. det aftagende proteinindhold i dansk korn. Fakta er blevet et flydende begreb, der tilpasses løbende og efter behov.
FFJ har nu omsider forklaret, hvor han har sine oplysninger fra. Det drejer sig om udsagn, som viceadministrerende direktør i DLG, Jesper Pagh har fremsat ifm. en retssag anlagt af Bæredygtigt Landbrug. At disse udsagn ikke holdes op mod overordnede statistiske data eller andre undersøgelser, spiller åbenbart igen rolle for FFJ.
Passer som fod i hose
Alt dette kunne måske være ligegyldigt, hvis det ikke var fordi Bæredygtigt Landbrug, der vel tidligere primært blev set som en protestorganisation, har fået væsentlig indflydelse på udformningen af blandt andet miljøpolitikken over for landbruget. Det var forløbet op til vedtagelsen af landbrugspakken et slående eksempel på.
Også i medierne har BL haft succes med at fremsætte udokumenterede påstande, som i vid udstrækning har fået lov til at stå uimodsagte. Det svarer som fod i hose til den rolle, lobbyister tilskrives i teorien om det postfaktuelle demokrati.
Læs også de øvrige indlæg i debatten mellem Alex Dubgaard og Flemming Fuglede:
