Af Ole Færgeman, læge, professor emeritus, medlem af bestyrelsen i Frie Bønder – Levende Land
Danmark trådte d. 1. januar i FNs Menneskerettighedsråd, og udenrigsminister Anders Samuelsen har sagt, at han er »glad og stolt« over at blive valgt ind. Han mener, at medlemskabet vil give Danmark en vigtig platform til at fremme de værdier, vores land er bygget på. Til marts optræder han i Rådet for første gang.
I november, for et par måneder siden, undlod Danmark i FNs Generalforsamling at stemme for en erklæring om bønders og landarbejderes rettigheder. Erklæringen havde Menneskerettighedsrådet brugt 6 år på at forberede til vedtagelse.
Den blev da også vedtaget i generalforsamlingen, hovedsageligt med stemmer fra udviklingslandene, men også fra enkelte europæiske lande, bl.a. Schweiz og Portugal. Den er ikke juridisk bindende. Derimod forpligter den moralsk, f.eks. til at sikre ordentlige arbejdsforhold for de mere end 10.000 udenlandske arbejdere i dansk landbrug. De er ikke nødvendigvis beskyttet af overenskomst, og de er ikke sikret mindsteløn.
Stadig uklart hvorfor Danmark ikke kunne stemme for
Når Danmark ikke stemte for erklæringen var det, i følge Udenrigsministeriet, fordi Danmark mener, at uklarheder i erklæringens tekst »på sigt kan lede til en udvanding af rettigheder for oprindelige folk.« Overfor Frie Bønder Levende Land har ministeriet ikke været i stand til at udpege de pågældende uklarheder.
Vi har dog gjort ministeriet opmærksom på erklæringens artikel 28, stykke 1, hvori der står, at »intet i denne erklæring skal kunne fortolkes således, at de rettigheder, som bønder, landarbejdere og oprindelige folk har nu eller fremover måtte erhverve, formindskes, modarbejdes eller ophæves.«
Teksten er således ganske klar, og Danmarks pludselige bekymring for oprindelige folk var ubegrundet. Det eneste uklare er hvorfor vi ikke stemte for en FN-erklæring, der stemmer så fint med de værdier, vi ellers mente vores land er bygget på.