Fripas til uhæmmet forurening af Kattegat
KOMMENTAR – Hvordan kan man med den ene hånd pålægge borgere og erhverv fra landsiden milliardudgifter til spildevandsrensning, mens man med den anden forærer fælles ressourcer til små og få virksomhedsejere med fripas til at forurene uhæmmet. Det må regeringen forklare, skriver Nina Bjarup Vetter.
Af Nina Bjarup Vetter, stud.theol.
Meget rammende var det på årets mørkeste dag, 22/12 2015, at regeringen med støttepartier indgik aftalen om landbrugspakken. En del af aftalen gik ud på at sætte skub i dansk akvakultur, og, som formanden fra Miljø- og Fødevareudvalget, René Christensen (DF) udtalte, at »finde det miljømæssige råderum for udvikling af havbrug«.
Vel at mærke et miljømæssigt råderum, som krævede robusthed nok til at rumme den ekstra kvælstofkvote på 800 ton, som var en del af vækstpakken og direkte øremærket akvakultursektoren. Ved samme lejlighed fik branchen en saltvandsindsprøjtning på hele 87 millioner kroner.
Hokuspokus blev Kattegat med et pennestrøg gjort til første mål for at huse ekspansionen i havbrugssektoren.
Derfor ligger der nu to ansøgninger, fra henholdsvis Snaptun Fisk Export og Hjarnø Havbrug, om at anlægge sammenlagt små fem kvadratkilometer store flydende industriøer i de nære kystvande ud for Djurslands populæreste badestrande. Et område, som i forvejen kæmper med at leve op til miljømålene.
Merudledning af 270 procent fosfor
Alene her ønsker man at fordoble landets nuværende produktion med en årlig produktion på ca. 9.000 ton regnbueørreder. Samlet vil de stå for en merudledning for hele Djursland på hele 30 pct. kvælstof og 270 pct. fosfor. Oveni kommer forurening fra kobber samt medicinrester og foderspild m.m.
Kursen er sat på direkte kollision med hele det arbejde, som Business Region Aarhus og Destination Djursland har udarbejdet som strategi for udviklingen af turismen i Østjylland. Her lægger man særligt vægt på at udvikle netop kystturismen langs østkysten på Djursland. De rekreative områder repræsenterer en værdi i milliardklassen, og for Syddjurs Kommune er turismen hovederhverv.
Skidt for hele området
Hvert år strømmer sommerhusejere og turister til området tillige med lystsejlere, sportsfiskere, dykkere og undervandsfotografer fra nær og fjern. Fastboende vælger at bosætte sig her netop pga. kyst og badevand. Et såret marint miljø vil såre hele området.
Regeringen skylder at forklare, hvorfor man med den ene hånd pålægger borgere og erhverv fra landsiden milliardudgifter til spildevandsrensning, mens man med den anden hånd forærer fælles ressourcer væk til små og få virksomhedsejere med fripas til at forurene uhæmmet.
Man undrer sig over, at de får carte blanche til at udlede kvælstof og fosfor svarende til, at 12-15 svinefarme uhindret udledte gylle lige lukt i badevandet. Med andre ord ville en landmand skulle erhverve sig jord for ca. 400.000.000 kr. for legalt at kunne udlede samme mængder. En rundhåndet foræring af det hav, som traditionelt set tilhører alle, og som ikke mindst er yngle- og levesteder for havets dyr og fisk.
Stik imod eksperter
Regeringen skylder også at forklare, hvorfor den går stik imod eksperters og tidligere politiske ønsker om at forfølge et ellers enormt og oplagt udviklingspotentiale inden for modeldambrug. Her er Danmark allerede førende i forhold til recirkulerende anlæg med 100 pct. styr på både udslip og udledning.
Oveni vil en følgeindustri kunne udvikle præcis den teknologi og knowhow, som efterspørges verden over i en akvakultursektor, som uden styring har sat marine miljøer over styr. Fjorde og kyster fra Norge til Chile er døde, problemerne er enorme, og kvaliteten på fiskene tilsvarende dårlig. Kystfiskeriet efter frie og sunde fisk er efter havbrugenes indtog forsvundet.
Recirkulerende anlæg
Som land har vi alle de kvaliteter, som kan gøre os førende inden for landbaserede og recirkulerende anlæg. Her ligger der både bæredygtighed og massevis af rene arbejdspladser.
Både branche og regering lover hundredvis af arbejdspladser i yderområderne – ganske vist udokumenterede gisninger. Dels er sagen, at det kommer til at betyde langt flere tabte end skabte arbejdspladser, og så må man vel også spørge sig selv, om man kan købe arbejdspladser for dyrt?
