Fra svin til vin

Danske Vingaarde uddelte i weekenden hæder til årets danske vine. En tidligere svineproducent fik den flotteste medaljehøst.

Den største prismodtager ved Årets Vinshow 2012 blev Dyrehøjgaard. Vingården blev omlagt fra svin til vin i 2007, og siden er det gået stærkt. De første druer blev høstet i 2010. I 2011 deltog gården for første gang ved Årets Vinshow, men fik ingen hæder.

Efter kun to års produktion af vin kunne Tom og Janni Christensen og deres tyske ønolog Stefan Laible i weekenden tage flere bronzemedaljer og pokaler med sig hjem fra Vinshow 2012 til gården Dyrehøjgaard ved Kalundborg, skriver Food & Culture.

- Det er meget overvældende. Det havde vi ikke regnet med, sagde Janni Christensen efter overrækkelsen ved Vinshow 2012, der blev holdt i Carlsbergbyen i forbindelse med Nordic Taste. Efter vinshowet kunne publikum her smage årets danske vine.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: