Forurening fra havbrug vil ramme beskyttede kyster

NATUR – Især vandområderne ved Nordsjælland, Anholt og Djursland vil blive ramt af kvælstof-udledning, hvis nye havbrug til at udnytte det »miljøsmæssige råderum«, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen klamrer sig til, når han skal forsvare regeringens planer.

Forureningen fra nye havbrug vil gå værst ud overNordsjælland, Anholt og Djursland. Foto: Screendump

Knap halvdelen af de 800 ton kvælstof, som regeringen vil give fiskeproducenter tilladelse til at udlede i Kattegat, kommer til at strømme ind til de såkaldte vandplanområder.

Det viser beregninger, som dagbladet Information har lavet på baggrund af modeller fra DHI, der er en rådgivnings- og forskningsorganisation.

Vandplanområderne, der ligger nær kysten, er beskyttet af EU’s Vandrammedirektiv, og Danmark er derfor forpligtet til at forbedre deres miljømæssige tilstand. Direktivet forbyder også Danmark at forringe miljøtilstanden i de omfattede vandområder.

Men knap halvdelen af forureningen fra de havbrug, som regeringen vil tillade i Kattegat, kommer altså med al sandsynlighed til at strømme ind til vandplanområderne og risikerer dermed at være med til at forringe deres miljøtilstand, skriver Information.

Nordsjælland, Anholt og Djursland rammes hårdest
Det vil især være Nordsjælland, Anholt og Djursland, der bliver ramt af udledningen af kvælstof.

Regeringen vil tillade havbrug at udlede 800 ton kvælstof i Kattegat om året. Det er der ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) »miljømæssigt råderum« til, fordi Danmark har reduceret sin forurening i Kattegat mere end nødvendigt.

Ministeren har også flere gange forsikret om, at udledningen ikke vil være i strid med EU’s miljøregler, skriver Information.

Læs artiklen i Information: Forurening fra havbrug i Kattegat vil ramme beskyttede kyster

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: