Fortidens klima styrer nutidens palmer
KLIMA – Nedbør under sidste istid bestemmer, hvor palmerne på Madagaskar findes den dag i dag, viser ny forskning. Palmerne lever i deres våde refugier fra istiden.
Disse palmer lever udelukkende i regnskovsområdet i det nordøstlige Madagaskar. Tidligere har den formodentlig forekommet over større områder, men et mere tørt klima under sidste istid har fået den til at trække sig tilbage, og den er stadig kun at finde i sit istids-refugium. (Foto: J. Dransfield, Royal Botanic Gardens Kew.)
Nedbør under sidste istid bestemmer, hvor palmerne på Madagaskar findes den dag i dag, viser ny forskning. Palmerne lever i deres våde refugier fra istiden.
Det oplyser forskere ved Aarhus Universitet, Science and Technology.
Når fortidens klima har haft så stærk en effekt, at følgerne stadig observeres i dag, kan konsekvenserne af fremtidige tab af Madagaskars regnskove blive meget langvarige, frygter de.
For knap fem år siden opdagede forskere en palme, der siden har fået det uofficielle trivialnavn Google Earth palmen. Som navnet afslører, kan den høje palme ses fra Google Earth, og den blev hurtigt verdensberømt for sin spektakulære livscyklus; den dør, når den har blomstret.
Kun på Madagaskar
Tahina Spectabilis hedder palmen derfor på latin, og den findes kun i et fugtigt område rundt om en klippe i Madagaskars nordvestlige og knastørre højland. Ligesom 192 andre af øens i alt 195 palmearter findes den kun på Madagaskar.
Nu har forskere fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet undersøgt, hvad der styrer fordelingen af øens palmer. Deres resultater viser, at nedbør tilbage i istiderne er den væsentligste faktor for, hvor palmerne lever i dag, og de giver dermed det første bevis for, at fortidens klima spiller en central rolle for fordelingen af arter inden for et tropisk hotspot for biodiversitet som Madagaskar.
Palmerne er meget vandkrævende og er i dag koncenteret i den østlige del af Madagaskar, og det skyldes ikke nutidens klimaforhold.
Trak sig tilbage til de vådeste steder
Der har været regnskov på Madagaskar i millioner af år, men under istiderne har palmerne været skrumpet ind til de områder, der var vådest på den tid, nemlig områder i nordøst.
- Palmerne og andre planter har oplevet istiderne som tørrere, end de egentlig var, for når CO2-niveauet er lavt, må de åbne deres spalteåbninger mere for at kunne optage CO2 til deres fotosyntese. Dermed mister de fugt. Regnskovene og palmerne med dem trak sig tilbage til de vådeste steder, og den tilbagetrækning former fordelingen af palmer den dag i dag, forklarer professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience.
Sammen med Anne Blach-Overgaard og kolleger fra Royal Botanic Gardens Kew står han bag de nye forskningsresultater, der netop er publiceret.
Istidens nedbør er den mest bestemmende enkeltfaktor
Bag forskergruppens nye resultater ligger et væld af data fra både fortid og nutid. Data på palmernes udbredelse i dag har forskerne sammenholdt både med klimadata, der strækker sig 21.000 år tilbage, nemlig til den sidste istids maksimum, og med data om nutidens forhold.
De har blandt andet undersøgt, hvor meget palmernes variation er styret af det nutidige klima og andre nutidige miljøforhold, og forskerne har holdt disse effekter op imod betydningen af istidsklimaet.
- Selvom vi har taget højde for alle disse nutidseffekter, er istidsnedbør stadig den mest bestemmende enkeltfaktor. Det hele spiller naturligvis sammen, og vi er ikke overraskede over, at der ikke er mange palmer at finde i områder, der er meget tørre i dag. Men vi er overraskede over, at istiden spiller så stor en rolle, siger videnskabelig assistent Anne Blach-Overgaard.
