Forsvarsminister blæser til kamp mod madspild

Selina Juul sammen med Forbrugerrådets formand Anja Phillip ved sidste års debat om madspild. Foto: Gustav Bech

FOOD FESTIVAL – Gourmeter i alle afskygninger har sat hinanden stævne på Tangkrogen 5.-7. september, når Nordens største mad-festival løber af stabelen i Aarhus.

Toppolitkere, forskere og kendte madpersonligheder gæster på årets Stop Spild Af Mad debatarrangementet Sammen Mod Madpild på Food Festival i Aarhus. Både forsvarsminister Nicolai Wammen, madbloggeren Klidmoster og EU-politikeren Christel Schaldemose vil give deres bud på at sætte madspild på slankekur.

Tovholder på årets event, Camilla Fabricius, medlem af Aarhus Byråd (S) og ildsjæl i Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, glæder sig til ”Sammen Mod Madspild” arrangementet på Food Festival i Aarhus:

- At det er lykkes os at få så mange stærke kræfter til at debattere madspild, vidner om hvor centralt temaet er. Det glæder mig at danskerne nu fuldt ud bakker op at vi ikke smider mad ud. Så bliver næste stop at vi få producenterne med og de mange storkøkkener vi har landet over, siger hun.

Klidmoster glæder sig til at inspirere
En af Danmarks mest eftertragtede madbloggere Malou Rotvel Pagh, også kendt som Klidmoster, ser frem til at dele ud af sin viden om klog udnyttelse af maden.

- Som ambassadør for Stop Spild Af Mad glæder jeg mig til at inspirere til kreative resteretter og smagfuld genanvendelse. Der kommer også en masse tips, tricks og praktiske ideer til hvordan man kan sætte en effektiv stopper for unødigt madspild, siger hun.

Anna Lund fra Food Organisation of Denmark og festivalchef for Food Festival glæder sig over, at fokus på madspild har bidt sig fast på Aarhus Food Festival.

- Før forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad gik i gang med at gøre danskerne opmærksomme på madspild, så var mange danskere slet ikke opmærksomme på, at vi i de danske husholdninger kasserer 237.000 ton mad om året, siger Anna Lund.

- Stop Spild Af Mad har fået vores øjne op for det, og bevægelsen bag inspirerer os på den mest positive og brugbare måde til, hvordan vi hver især kan gøre noget ved det. Jeg er så glad for, at Stop Spild Af Mad og ildsjælene bag igen deltager, så festivalgæsterne kan få del i de gode tips og tricks til, hvordan vi får mere af den gode mad i munden i stedet for skraldespanden.

Festivalen, der sidste år blev besøgt af 27.000 gæster, byder på spiseoplevelser, markedsplads, undervisning og madlavningskurser, foredrag, aktiviteter for børn og meget andet.

BalladeMad, Gastroscenen, Madeksperimentariet, Nordiske Dråber, Planteriget og Den Lokale Smag af Danmark er blot nogle af de

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: